bmw i4

Spændende 2021 lanceringer på bilmarkedet

Hvis man nu levede i en situation, hvor penge ikke var et emne, som havde nogen speciel betydning når det kommer til at investere i en ny bil, så byder 2021 på rigtige mange nye biler. Der burde være noget for en hver smag, og vi kigger lidt på nogen af emnerne.

Audi e-tron GT 2021

Audi e-tron GT er den første af slagsen, og den kan forudbestilles nu. Den kommer for at tage kampen op imod Teslas model S serie. Den er bygget over AUDI’s J1 platform, og den har et 800 volts batterisystem, der kan udnytte det superhurtige 270kW DC opladning.

Entrylevel udgaven rammer markedet med en pris på 929.990 kroner, og så kan man ellers bare trække prisen opad med tilvalg af ekstra udstyr. Den kan fås med mellen 470 til 523 hestekræfter, og vi kan forvente op til næsten 500 kilometer på en enkelt opladning.

AUDI Q4 e-tron

Næste levende billede er AUDI Q4 e-tron, som er en elektrisk SUV, som bygger over VW’s MEB platform. Den er ikke lanceret, og det forventes, at den rammer os i vinteren 2021. Den estimerede pris uden importafgift er minimum 500.000 kroner for standardmodellen.

BMW i4

BMW i4 forventes også at ramme os i vinteren 2021, og det med et prisskilt på minimum 550.000 kroner uden afgifter og ekstraudstyr. BMW i4 er en 4-dørs fuldt elektrisk konceptbil, der har fået udarbejdet en exceptionel lyd, som er udviklet hos BMW IconicSounds Electric af komponisten Hans Zimmer sammen med lyddesigneren Renzo Vitale.

BMW i4 forventes at have en rækkevidde på 600 kilometer pr opladning, og den vil være udstyret med BMW’s 5. generations eDrive teknologi, der vil levere enorme ydelsesværdier.

BMW M4

BMW M4 er en opgradering fra sidste generations M3, og her kombineres 5 sædet familie coupé med rå ydeevne. M4 er drevet af en 3.0 liters twinturbo motor, der også findes i X3 M og X4 M. Vi præsenteres for 503 hestekræfter og et moment på 600 Newtonmeter. Bilen har også en 8-trins automatgearkasse med dobbeltkobling.

Kia Sorento PHEV

Kia Sorento PHEV er allerede på markedet, og den billigste model koster 429.000 kroner. Her har vi tale om en benzindrevet model med forhjulstræk. Vil man have dieselvarianten, må man smide yderligere 135.000. Mellemmodelen er hybridopgraderingen, som starter ved 469.000, mens Premiummodellen kan erhverves for 539.000 kroner.

Bilen kommer med en som minimum 1.6 liters motor med 200 hestekræfter og op til en 265 hestes hybrid variant med et 13,8 kWh batteri, firhjulstræk og elektrisk rækkevidde på 57 kilometer.

Mercedes C-klasse

Mercedes er også godt på vej med en ny C-klasse model til os, der forventes at ramme i sommeren 2021. Prisen er endnu ukendt. Kabinen er blevet trimmet, og der er klemt en stor digital instrumentering ind i bilen sammen med et stort infotainmentsystem, der byder på masser af muligheder for digital kontrol af bilen fra førersædet.

Mercedes SL Convertible

Nu vi er ved Mercedes, så får vi også lov til at stifte bekendtskab med en ny SL Convertible. Den nye SL model kommer som en 4-sædet model, hvor de tidligere modeller har været en 2-sædet sportsbil. Prisen for denne opgradering er, at der ikke vil være en hard-top kaleche til bilen.

Motoren forventes at være en 3.0 liters 6-cylinderet en af slagsen med en forventet effekt på 430 hestekræfter, mens hybridmodellen vil rammer 800 hestekræfter, hvilket vil give den en acceleration som topmoderne hyperbiler. Vi skal forvente at betale 700.000 for selve bilen, og så vil der blive pålagt moms og importafgifter, så det bliver en bil til tæt på 2 millioner kroner.

Det var nogen af de blot mange nye modeller, som 2021 forventes at byde ind med.

Kilde: autoexpress.co.uk

Be Social!

Gearkassen.nu anvender Cookies. Ved at fortsætte med at bruge Gearkassen.nu lader du os smage dine Cookies. This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Læs mere