Hvis du prøver at løse problemer med indlæsning eller formatering for at forbedre din browseroplevelse i Google Chrome, er sletning/fjernelse/clearing af din cache og cookies et glimrende sted at starte. I denne guide belyser vi, hvordan og hvad der sker, når du sletter disse.
Hvad sker der, når cache og cookies slettes?
Når du besøger et websted/hjemmeside, vil det nogle gange gemme (eller huske) visse oplysninger. Cookies gemmer en brugers browserdata (med deres samtykke), og cachen hjælper websider med at indlæse hurtigere ved at huske billeder, videoer og andre dele af websiden fra det sidste besøg i stedet for at skulle gengive alt med hvert besøg.
Læs også: Hvordan deler jeg Wi-Fi-adgangskoden på min iPhone
Når du sletter din cache og dine cookies, slettes alle disse oplysninger. Det betyder, at alle adgangskoder, du har indtastet på et websted, skal indtastes igen, og indlæsningstiden for tidligere besøgte websteder vil øges, fordi det skal indlæse indholdet på websiden igen.
Alligevel kan du med fordel slette disse fra tid til anden, især ved fejlfinding af browserproblemer.
Sådan sletter du Chromes cache og cookies
Lad os starte med at oplyse, at disse instruktioner til at rydde Chromes cache og cookies, er lavet til Windows 10, 11 eller Mac. Ligeledes kan sproget varierer fra engelsk og til dansk.
For at rydde cachen og cookies i Chrome skal du have adgang til browserens menu Indstillinger. Der er tre forskellige måder, du kan komme hertil.
Læs også: Chrome 98: Alt du skal vide
Den første måde vi gennemgår er at klikke på ikonet med tre lodrette prikker i øverste højre hjørne af skærmen, holde musen over “Flere værktøjer” og derefter vælge “Ryd browserdata.”
Du har måske bemærket, at der også findes en genvejstast, du kan bruge. For at gå direkte til siden for at rydde din cache og dine cookies, skal du samtidigt trykke på Ctrl + Shift + Delete-tasterne.
Alternativt kan du chrome://settings/clearBrowserData i adresselinjen.
Uanset hvilken navigationsmetode du vælger, bør du nu befinde dig ved vinduet “Ryd browserdata”.
Den første ting du skal gøre her er at vælge tidsinterval for sletning af cookies og cache. Klik på pilen i feltet ud for “Tidsinterval” for at udvide menuen og vælg derefter det ønskede tidsinterval. Dette er som standard indstillet til “All Time”.
Marker derefter afkrydsningsfelterne ud for “Cookies og andre webstedsdata” og “Cachede billeder og filer.” Du kan også rydde din browserhistorik her.
Når boksene er markeret, skal du vælge knappen “Ryd data”.
Kort efter vil din cache og dine cookies blive ryddet.
Kilde: Pixabay