På tværs af flere udenlandske medier tyder det på, at nogle MacBook-ejere rapporterer om øget batteriforbrug på deres enheder, når de er i dvaletilstand. Et problem, som er opstået i forbindelse med opdatering til macOS 12.2.
Blandt andet dukker klager op via Reddit, Twitter og MacRumors fora om problemet, og det ser ud til at være relateret til Bluetooth-tilbehør, der aktiverer MacBooken, når den er i dvaletilstand.
Der er en midlertidig løsning på dette, hvis du oplever problemet. Når alt Bluetooth-tilbehør er koblet fra din MacBook, eller når Bluetooth er slukket, stopper problemet.
Forhåbentlig vil Apple snart være i stand til at løse dette med en softwareopdatering, men der er endnu ingen detaljer om, hvornår en opdatering vil blive frigivet for at rette det.
Læs også: Apple frigiver iOS 15.4 og iPadOS 15.4 Public Beta 1