CES 2022 kom vanen tro med et hav af hardwareannonceringer målrettet PC-gaming. Heriblandt løftede AMD og NVIDIA sløret for hver deres nye entry-level GPU til deres nuværende generation af grafikkort.
Disse nye grafikkort har en relativt overkommelig pris (Suggested Retail Price (SRP)), designet til at hjælpe med at lette efterspørgslen efter high-end chips, der er mangelvare. Men hvilket grafikkort giver mest smæk for skillingerne?
Lad os sammenligne de to.
Indholdsfortegnelse
NVIDIA RTX 3050 vs. AMD RX 6500 XT: Specifikationer
Før vi går i dybden med alle detaljerne, så lad os starte med tjekke de overordnede specifikationer for begge grafikkort:
Starter vi med NVIDIA RTX 3050, så kommer dette grafikkort med 8GB, 128-bit GDDR6 VRAM parret med en 1,55GHz processor. AMD’s RX 6500 XT grafikkort ofrer VRAM-kapacitet i bytte for et hop i clockhastighed. 6500 XT tilbyder et 4GB, 64-bit grafikkort, men har en 2,20GHz processor.
4GB VRAM er det absolutte minimum, du skal bruge for at køre moderne spil ved høje settings, så AMD grafikkortet kan tabe kampen her. Men dens betydeligt højere clockhastighed kunne det meget vel udligne de manglede RAM.
En ting, som AMD har, som NVIDIA ikke har, er Infinity Cache. Kortene i RX 6000-serien har alle en L3-cache, der gør det muligt at tredoble sin hukommelsesbåndbredde. Denne teknologi har bevist sit værd selv hos nogle af 6500 XT’s high-end storebrødre.
Teoretisk performance
Ifølge AMD er Radeon RX 6500 XT op til 59 % hurtigere end GTX 1650 i Resident Evil: Village. Men virksomheden angav ikke, hvordan de målte denne præstation. Vi ved ikke, hvilke andre computerspecifikationer der blev inddraget, spillets settings eller de faktiske FPS-aflæsninger.
På den anden side annoncerede NVIDIA, at det nye RTX 3050 kunne levere 60 FPS eller mere i nogle af nutidens nyeste spil. Ifølge virksomheden kan GPU’en yde mere end det dobbelte af performance sammenlignet med GTX 1650.
Alt vi ved er, at testene kørte ved 1080p, på høje settings, med ray tracing og DLSS, på en Intel i9 CPU.
Heldigvis er der landet tredjeparts NVIDIA RTX 3050 og AMD RX 6500 XT reviews:
Nvidia GeForce RTX 3050 Review: Theoretically Mainstream
Nvidia GeForce RTX 3050 review
AMD Radeon RX 6500 XT Review: The Return of the ‘Budget’ GPU
Det, der er væsentligt her, er, at ray-tracing-teknologien endelig vil ankomme på entry level grafikkort. Den tidligere generation af GTX 1650 og RX 5500 XT mangler understøttelse af native ray tracing, så disse kort forbedrer billedkvaliteten.
Begge grafikkort understøtter også AI supersampling-teknologi. Dette giver gamere mulighed for at nyde forbedret grafik uden at miste frame rates. NVIDIAs DLSS og AMD’s FidelityFX Super Resolution vil presse ydeevnen uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Læs også: Next-gen RDNA 3 GPU’er forventes i år
Når du køber disse grafikkort, skal du huske, at de er målrettet til 60 FPS Full HD gaming i høj kvalitet med ray tracing. Selvom det er muligt at vride lidt mere ydeevne ud af dem, skal du ikke forvente at få 144 FPS ved 1440p eller højere.
Pris og tilgængelighed
Da disse grafikkort er rettet mod entry-level-markeder, er de begge til konkurrencedygtige priser. NVIDIA starter ved $249 MRSP, mens AMD underbyder dem med omkring $50 til en startpris på $199 MRSP. Dette er imponerende for grafikkort, der har ray tracing teknologi og AI supersampling.
NVIDIA grafikkortet er $80 billigere end 3060 ved SRP, mens 6500 XT har en besparelse på $130 i forhold til RX 6600. Selvom dette måske ikke lyder meget, kan det betyde hele forskellen for gamere på et budget. Denne prisforskel kan også gøre gaming tilgængelig for entry-level købere, der ikke ønsker at sprænge deres budget på dyre grafikkort.
Hvad angår tilgængelighed, blev AMD Radeon RX 6500 XT lanceret den 19. januar 2022, og NVIDIA GeForce RTX 3050 ankom en uge senere.
Efterspørgslen efter grafikkort er høj, og disse budgetvenlige grafikkort vil sikkert ryge som dug for solen. Hvis du vil købe enten 3050 eller 6500 XT, men er du heldig, kan du finde dem på hylderne før scalpers dræner markedet
På papiret har disse grafikkort sammenlignelige præstationstal, så sørg for at læse NVIDIA RTX 3050 og AMD RX 6500 XT reviews inden du beslutter dig.
3050’erens 8 GB hukommelse kan muligvis levere bedre ydeevne, da fremtidige spil vil kræve mere og mere hukommelse. Denne højere hukommelseskapacitet kan dog også lokke kryptominers, da de kunne bruge den til at mine Ethereum effektivt.
Skulle det ske, kan efterspørgslen efter RTX 3050 stige, hvilket får lagrene til at drænes. Dette ville efterlade gamere spillere frustrerede, igen. Hvis det sker, ville 6500 XT være din næstbedste mulighed.
Men med det sagt, kunne 6500 XT’s højere clockhastighed levere mere rå performance. Hvis du er til overclocking, vil den højere boost-clock-hastighed helt sikkert gavne dig. Yderligere, hvis du har et stramt budget kunne AMD’s model være mere oplagt.
Kilde & Billedrettigheder: Techpowerup, AMD, NVIDIA