Den nye elektriske crossover fra Jeep forventes officielt at få sin debut engang i begyndelsen af 2023. Indtil videre må vi nøjes med billederne.
Stellantis annoncerede første gang sit fremtidige roadmap tilbage i august 2021, der ville føre til, at de bliver fuldstændig CO2-neutral i 2038. Heri oplyste virksomheden, at de har 20 nye plug-in hybridbiler (PHEV) og batterielektriske køretøjer (BEV) på vej, som skal placeres på tværs af sine Jeep- og Dodge-brands indtil midten af 2023.
Læs også: Guide: Sådan skifter du hjul på bilen
Disse nye billeder er seneste teaser af den ret så stilfulde nye Jeep EV. Vi spotter dog et par spændende detaljer! Jeeps ikoniske gitter viser fronten af køretøjet sammen med kørelys foroven og forlygtegruppen nedenunder. Der er også et synligt “E”-logo i det lukkede gitter, der markerer det som en EV.
Bagenden afslører et sporty hatchback-design. Der er dog ikke noget synligt modelnavn, så vi bliver nødt til at væbne os med tålmodighed.
Jeep EV vil sandsynligvis også produceres med et dual-engine firehjulstræk.
Dette er ikke den første elbil – koncept eller andet – som vi har set fra Jeep. I begyndelsen af 2021 debuterede producenten med et seks-trins manuel Wrangler EV-koncept, en Grand Cherokee PHEV og et netværk af EV-ladestationer på udvalgte lokationer på det amerikanske marked.
Læs flere bilnyheder
Credit & Billedrettigheder: Stellantis via InsideEVs