Microsoft Sun Valley 24 juni
Foto: Microsoft

Systemgendannelse i Windows 7, 8, 10, 11: Guide

Systemgendannelse i Windows 7, 8, 10, 11: Sådan gør du: Systemgendannelse, Recovery, fabriksgendannelse, kært barn har mange navne, er en Windows-funktionalitet, der ofte er last call, når jorden brænder under dig i form af systemnedbrud og andre computerproblemer

I denne guide tager vi et kig på, hvor du konfigurerer dette samt hvordan du rent faktisk bruger systemgendannelse, når tingene brænder på.

Til gennemgang har jeg valgt at inddrage mit nye ynglings operativsystem, Windows 11. Systemgendannelse er ikke nogen nye opfindelse, og har eksisteret længe. Systemgendannelse fungerer stort set på samme måde i alle versioner af Windows, men vejledningen i denne guide fungerer efter bogen til Windows 7, 8, 10 og 11. Der vil kunne opleves enkelte forskelle, men ikke af afgørende betydning for at komme i mål med opgaven.

Hvad er Systemgendannelse?

Systemgendannelse lader dig gendanne din Windows installation tilbage til tidspunktet, hvor systemet sidst har registreret systemet fungerede. Dette vel og mærke HVIS du har oprettet et gendannelsestidspunkt. Dette kunne være opståede problemer i forbindelse med installering af nye drivere, nye programmer samt afinstallering, hvor efterfølgende udfordringer med stabilitet på computeren kan opleves. Her vil en systemgendannelse typisk være sidste udvej tilbage til et fungerende system.

Det gør det ved at oprette såkaldte “gendannelsespunkter” med jævne mellemrum. Gendannelsespunkter er øjebliksbilleder af dine Windows-systemfiler, visse programfiler, indstillinger i registreringsdatabasen og hardwaredrivere. Du kan altid oprette et gendannelsespunkt, selvom Windows automatisk opretter et gendannelsespunkt én gang pr. uge. Systemet opretter også typisk et gendannelsespunkt før installering af en ny enhedsdriver, program eller en Windows-opdatering.

Dermed åbner det for muligheden, hvis noget går galt, at du kan køre en Systemgendannelse og pege det til et nyligt gendannelsespunkt. Det vil rulle systemet tilbage til de systemindstillinger, hvor filer, drivere, og det underliggende Windows-system fungerede efter hensigten.

Dette kan især være nyttigt, når du skal fejlfinde for visse typer af problemer. For eksempel, hvis du installerer en enhedsdriver, der ender med at gøre din computer ustabil, vil du gerne afinstallere denne driver. Men i nogle tilfælde afinstalleres driveren muligvis ikke korrekt, eller driveren kan beskadige dine systemfiler, når du afinstallerer disse. Hvis du bruger Systemgendannelse og vælger et gendannelsespunkt, der blev oprettet, før du installerede driveren, kan dette gendanne dine systemfiler til den tidligere tilstand, før der opstod et problem.

Windows Gendannelse kan også bruges i forbindelse med genoprette systemet efter en fejl forårsaget af apps/programmer eller en Windows-opdatering, der ikke virker efter hensigten. Nogle gange kan apps og opdateringer forårsage problemer med andre apps eller systemkomponenter, og en afinstallering af appen vil muligvis løse problemet.

Hvordan påvirker brug af systemgendannelse mine personlige filer?

Systemgendannelse adskiller sig fra proceduren til sikkerhedskopiering af dine systemfiler – systemgendannelse virker specifikt på det underliggende Windows-system, snarere end indholdet på selve din harddisk. Som sådan gemmer Systemgendannelse ikke gamle kopier af dine personlige filer som en del af dets snapshot af systemet. Systemgendannelse vil heller ikke slette eller erstatte nogen af dine personlige filer, når du udfører en gendannelse. Derfor skal du se bort fra, at Systemgendannelse fungerer som en sikkerhedskopi. Vores anbefaling er, at du gør det til en vane, at udarbejde en procedure for sikkerhedskopiering af alle dine personlige filer.

Påvirker systemgendannelse mine programmer?

Når du gendanner din pc til et tidligere oprettet gendannelsespunkt, vil alle apps/programmer, du har installeret efter gendannelsespunktet, blive afinstalleret. Programmer, der blev installeret, da dette gendannelsespunkt blev oprettet, vil stadig være at finde. Apps, som du afinstallerede efter at have oprettet et gendannelsespunkt, vil blive gendannet. Men det vil være en men.

Eftersom systemgendannelse kun gendanner visse typer af filer, anbefaler vi, at programmer bør installeres på ny. Vi har ved flere lejligheder oplevet, at overførte applikationer ikke altid virker efter planen efter systemgendannelse.

Windows informerer dig om, hvilke programmer der vil blive påvirket, når du går gennem processen, men det er altid en god idé at gendanne til det seneste gendannelsespunkt for at minimere problemer med apps. Det samme gælder at oprette manuelle gendannelsespunkter, før du foretager store installationer eller ændringer af indstillinger.

Fjerne systemgendannelse virus eller malware?

Systemgendannelse anbefaler på ingen måde til fjernelse af vira eller malware. Ondsindet/skadelig software, er typisk af finde flere steder på et system, og derfor må du ikke sætte din lid til, at systemgendannelse er i stand til at fjerne alle skadelige filer i en virus eller malware. Her bør du i stedet fokuserer på en virusscanner/software af en god kvalitet.

Sådan aktiveres systemgendannelse

Systemgendannelse er ofte aktiveret som standard gældende for systemdrevet (C:). Men du må ikke tage dette som udgangspunkt. Tjek derfor altid.

Lige nu er der ingen konsensus om, hvorfor dette sker. Det ser heller ikke ud til at være relateret til, om Windows blev installeret som en ”ny og ren” installation, eller din Windows version er kommet ind på computeren som en opgradering fra en tidligere version af Windows – f.eks. fra Windows 10 til Windows 11, hvor meget diskplads du har til rådighed, hvilken type drev du har med videre.

Hvis du ønsker at være dækket ind af systemgendannelse, bør du aktivere det manuelt – i det mindste gældende for dit systemdrev /drevet, hvorpå din Windows installation er installeret). I de fleste tilfælde er det alt, du har brug for, da alle de ting, systemgendannelse beskytter, har en tendens til at være placeret på systemdrevet. Hvis du vil aktivere systemgendannelsen for andre drev – f.eks. hvis du installerer nogle programmer på et andet drev – kan du også gøre det via interfacet for systemgendannelse.

For at sikre, at systemgendannelse er slået til – og for at aktivere det for specifikke drev – klik på Start, skriv “gendan” og klik derefter på “Opret et gendannelsespunkt.” Dette opretter i bund og grund ikke et gendannelsespunkt; det aktiverer bare interfacet, hvor alle systemgendannelsesmulighederne er at finde.

På fanen “Systembeskyttelse” i afsnittet for “Beskyttelsesindstillinger” vil du præsenteres for tilgængelige drev på din pc, og om beskyttelse er aktiveret for hvert drev. For at aktivere beskyttelse skal du vælge et drev på listen og klikke på knappen “Konfigurer”.

Hvis det ikke er aktiveret på dit system, er C-drevet det første drev, du sandsynligvis vil aktivere systembeskyttelse for.

I dialogboksen “Systembeskyttelse”, skal du klikke på indstillingen “Slå systembeskyttelse til”, juster skyderen/slideren “Maks. forbrug” til den mængde harddiskplads, du ønsker, at systemgendannelse skal kunne bruge af, og klik derefter på “OK.”

Herefter klikker du på “OK” for at afslutte dialogboksen med Systemegenskaber. Vær her opmærksom på, at når Windows opretter et gendannelsespunkt (eller du opretter et manuelt), vil Systemgendannelse oprette et gendannelsespunkt på alle de drev, der har systembeskyttelse aktiveret på.

Sådan opretter du et gendannelsespunkt

Som tidligere nævnt, opretter Systemgendannelse automatisk gendannelsespunkter løbende henover 7 dage, og hertil, når systemet registrerer en applikation-installering/afinstallering eller driverinstallation/ afinstallering. Det er også muligt selv oprette et gendannelsespunkt. Klik på Start, skriv “gendan”, og klik derefter på “Opret et gendannelsespunkt.” På fanen “Systembeskyttelse” skal du klikke på knappen “Opret”.

Indtast herefter en signende beskrivelse af dit gendannelsespunktet, der hjælper dig med at huske, hvorfor du oprettede det, og klik derefter på “Opret”.

Denne procedure kan tage lidt tid, og systemet giver besked, når det er færdigt. Klik på “Luk”.

Sådan gendanner du systemet til et tidligere gendannelsespunkt

Efter du har gennemgået processen for systemgendannelse og denne er aktiveret, og lokummet pludselig brænder, er tiden kommet, til at drage fordel af et tidligere gendannelsespunkt.

Du starter gendannelsesprocessen fra den samme fane “Systembeskyttelse”, hvor du konfigurerer indstillingerne for systemgendannelse. Klik på Start, skriv “gendan”, og klik derefter på “Opret et gendannelsespunkt.” På fanen “Systembeskyttelse” skal du klikke på knappen “Systemgendannelse”.

Startsiden til systemgendannelsesguiden præsenterer kort beskrivelsen af processen. Klik på “Næste” for at fortsætte.

Næste side præsenterer de tilgængelige gendannelsespunkter. Som standard vil det eneste, der vises, sandsynligvis være det automatiske ugentlige gendannelsespunkt og eventuelle manuelle gendannelsespunkter, du selv har oprettet. Vælg “Vis flere gendannelsespunkter” for at se eventuelle automatiske gendannelsespunkter, der er oprettet før app- eller driverinstallationerer foretaget.

Læs også: Windows 11: Den ultimative guide

Vælg ønslet gendannelsespunkt. H er vil det seneste fungerende gendannelsespunkt være et oplagt valg – og klik derefter på “Scan for berørte programmer” for at få systemgendannelse til at registrere programmer, der vil blive afinstalleret under processen.

Her bør systemgendannelse præsentere dig for to lister. Den øverste liste viser dig programmer og drivere, der vil blive slettet, hvis du gendanner Windows til det valgte gendannelsespunkt. Nederste liste indeholder programmer og drivere, der muligvis gendannes af processen. Igen, selv programmer og drivere, der bliver gendannet, fungerer muligvis ikke korrekt, før du udfører en fuld geninstallation af disse.

Når du er klar til at gendanne systemet, skal du klikke på det givne gendannelsespunkt, du vil bruge, og derefter klikke på Næste. Vær opmærksom på, at du kan springe scanningstrinnet over og bare klikke på Næste, men vi anbefaler dog du sikrer dig, hvilke apps der bliver påvirket, før du igangsætter processen.

Herefter bliver du bedt om at bekræfte gendannelsen. Tjek en ekstra gang, at du har valgt det rigtige gendannelsespunkt, og klik på “Udfør”.

Systemgendannelsessoftwaren informerer dig herefter om, at når gendannelsesprocessen først er startet, kan gendannelsesprocessen ikke afbrydes. Klik på “Ja” for at starte.

Windows genstarter din computer og påbegynder gendannelsesprocessen. Det kan tage et stykke tid for Systemgendannelse at genoprette disse filer.

Tiden er kommet til at teste, om systemgendannelsen løste problemerne.

En lille note: Systemgendannelse opretter et ekstra gendannelsespunkt lige før gendannelsesprocessen udføres, så du altid kan fortryde dine handlinger ved at udføre den samme proces og vælge det nye gendannelsespunkt.

Hvis Systemgendannelse ikke løser problemet, findes der andre metoder, hvorpå du kan løse nogle af de problemer, Systemgendannelse er designet til at løse.

Hvis problemet var forårsaget af en nylig opdatering, kan du afinstallere denne Windows Update eller vende tilbage til en tidligere “build” af Windows 10 eller Windows 11. Dette kan potentielt også løse problemer, der kan være opstået på grund af Windows Update og problemer med din specifikke hardware og software.

Windows 10 og Windows 11 indeholder også to gendannelsesværktøjer, som du kan bruge, hvis alt andet fejler. Funktionen “Nulstil din pc” kan gendanne Windows til fabriksstandardtilstanden eller udføre en ren installation af Windows, mens dine personlige filer bevares intakte. Dette gennemgår vi i en anden guide.

Credit & Billedrettigheder: Microsoft

Be Social!

Gearkassen.nu anvender Cookies. Ved at fortsætte med at bruge Gearkassen.nu lader du os smage dine Cookies. This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Læs mere