D-Link annoncerede en ny serie af Wi-Fi 6/6E mesh-routere på MWC 2023. D-Link Aquila Pro AI serien er en visuel perle.
De nye Aquila Pro AI-routere har et buet design, der mest af alt minder om en Stingray i bevægelse.
D-Link Aquila Pro AI serien omfatter seks modeller i alt, MS78, MS60, MS30, M60, M30 og E30 – hver designet til at imødekomme forskellige brugeres krav.
Selvfølgelig de fleste af os nok er fortaler for lækkert udført design, handler det i bund og grund om performance. Lad os tage et kig på, hvad denne nye serie bringer til bordet.
D-Link siger, at brugere kan forvente op til 7.800 Mbps tri-band hastigheder, med en mere pålidelig forbindelse takket være AI-algoritmer, som D-Link har valgt at integrere.
AI Wi-FI Optimizer udvælger intelligent kanaler for at minimere interferens, mens AI Mesh Optimiser automatisk finder den bedste vej til bedst mulige performance samt optimering for at sikre pålidelig dækning.
Der er også en trafikoptimering, som D-Link siger vil give mulighed for uafbrudt 4K/8K videostreaming og videoopkald med AI-baseret QoS-teknologi.
MS78, MS60 og MS30 er alle Matter-kompatible, så de kan vise sig at være et godt valg til fremtidssikrede smart home-løsninger.
Alle modeller understøtter Amazon Alexa og Google Assistant stemmestyring, hvis du skulle få trang til at tale med din router…
Endelig er der den nye D-Link Aquila Pro AI App, som siges at have en intuitiv grænseflade, der vil guide brugerne gennem en trin-for-trin onboarding-proces for at tilføje Matter-kompatible produkter til deres smarte hjemmenetværk. Du vil derefter være i stand til at styre disse enheder og automatisere dem direkte i D-Link-appen.
“We are thrilled to introduce these new Matter-compliant Wi-Fi 6/6E mesh-ready routers to the market very soon”
“Our goal is to provide consumers with a smart, reliable, and elegant Wi-Fi solution to make their smart home experience even better. With advanced features and state-of-the-art design, we are confident that the Aquila Pro AI series will help bridge the gap between fast, reliable Wi-Fi and the convenience of a fully integrated smart home”
– CJ Chang, CEO og President for D-Link
Prisen er endnu ikke afsløret og vil sandsynligvis variere fra region til region. Aquila Pro AI-serien lanceres i Q2 2023.
Relaterede artikler:
De bedste Wi-Fi-routere 2023
Sådan finder du modelnummer på dit bundkort
Wi-Fi 7: Alt du skal vide
Kilde & Billederettigheder: D-Link