Polestar udvikler videostreaming-app til Polestar 2

Beta-app er nu tilgængelig med flere video-feeds. Stream indhold, mens du holder parkeret eller oplader bilen uden ekstra dataomkostninger

Nye indholdsudbydere bliver løbende tilføjet til appen i takt med, at den udvikles

Polestar har udviklet sin egen videostreaming-app til Polestar 2. Beta-appen, som nu er tilgængelig på alle europæiske markeder, overfører webbaseret streaming-indhold fra forskellige udbydere direkte til bilens 11-tommer centerdisplay – hvilket er ideelt til underholdning, mens du holder parkeret eller oplader bilen.

“Vi har lanceret den nye Polestar videoapp i betaform, så vores kunder allerede nu kan begynde at nyde fordelene ved videostreaming i bilen…”

”Vi vil modtage feedback, både god og dårlig, som vil være baseret på tusindvis af brugere, der vil hjælpe os med at udvikle og forfine appen yderligere. Vi vil løbende fortsætte med at tilføje kanaler til appen, da den er i stand til at integrere alle webbaserede streaminger, hvorfor vi ser, at appen har et enormt vækstpotentiale.”

Thomas Ingenlath, CEO, Polestar.

Appens indhold indkluderer nyhedstjenester og nationale tv-udsendelser, samt en videoafspilningsliste kurateret af Polestar. Appen indeholder feeds fra SVT i Sverige, TV2 i Norge samt GOPlay og RTBF i Belgien. Alle europæiske markeder modtager også feeds fra BBC Ideas, Al Jazeera English og Tysklands tagesschau. Yderligere feeds, der er specifikke for andre markeder, vil blive tilføjet løbende.

Du vil kunne streame TV i Polestar 2

En af fordelene ved Android Automotive OS i Polestar 2 er, hvor let det er at innovere. Med strømlinede udviklings- og testmuligheder, gennem en online emulator, der er tilgængelig i Polestars udviklerportal og åben for enhver app-udvikler, kan Polestar lancere nye apps effektivt. Ligesom kundernes behov og ønsker hele tiden udvikler sig, så udvikler Polestars services og løsninger sig også – og det er uden de typiske lange leveringstider, som kendetegner den traditionelle bilindustri.

Polestars videoapp kan anvendes, når bilen ikke er i bevægelse. Dog fortsætter appen med at afspille, når du begynder at køre, så du fortsat kan lytte til det, som du streamer. Data, der forbruges af appen, er inkluderet i bilens dataplan, hvilket betyder, at der ikke er ekstra omkostninger for ejeren af bilen.

Kilde: Polestar PR

Be Social!

Gearkassen.nu anvender Cookies. Ved at fortsætte med at bruge Gearkassen.nu lader du os smage dine Cookies. This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Læs mere