vigtigheden af sommerdæk

Guide: Hvornår skal du køre med sommerdæk?

De fleste af os tænker ikke meget over, hvor vigtigt det er at køre på de rigtige dæk om sommeren kontra om vinteren. Men vi sætter kort fortalt utrolig stor tillid til vores dæk, eftersom de reelt er den eneste del af en op til flere tons tung bil med passagerer, der har kontakt med vejbanen. Derfor er det også vigtigt at køre på de rigtige dæk!

Læs også: Sådan vælger du de rigtige dæk!

Sådan ser et godt sommerdæk ud

Nærbillede af et nyt og sundt sommerdæk

Et godt sommerdæk egner sig som udgangspunkt allerbedst til at køre på varme og tørre veje. Dækket er opbygget af flere forskellige gummityper, der gør dækket meget hårdt, hvilket netop gør det velegnet til et godt vejgreb på en varm og tør asfalt. Til gengæld egner det sig dårligt på veje, der er kolde og under 7 grader i gennemsnitstemperatur, så her skal man sørge for at skifte til vinterdæk. Derudover larmer et sommerdæk også betydeligt mindre om sommeren, grundet dets udformning, end et vinterdæk gør.

Hvordan påvirkes bremselængder af de forkerte dæk?

bremselaengder med de korrekte dæk
Sådan påvirkes din bils bremselængde af de forkerte dæk

Kører man alligevel med vinterdæk om sommeren, så påvirkes ens bremselængde med mellem 6- og 8%. I sig selv lyder det ikke så slemt. Hvis man så tager de op til 20% højere dækslid med ved at bruge vinterdæk om sommeren, så begynder det at blive dyrt. Men derudover kan det også være forskellen mellem en nærved-hændelse og et færdselsuheld.

Læs også: Hvad er et helårsdæk?

Et sommerdæk er typisk lavet med flere parallelle og ligeløbende furer, som er bidragende til at lede regnvand væk, når sommervejret viser sig fra sin værste side. Store dele af kontaktfladen er bestående af rent gummi uden mønster, som er med til at sikre en stor friktion mellem vej og dæk, hvilket en glat gummioverflade egner sig godt til. Minimumsmærket på billedet ovenfor ligger mellem 8- og 10 mm. nede i furerne, og dækket her har altså alle betingelser på plads for at give dig et godt vejgreb under kørslen.

Køber man nye sommerdæk i dag og skifter dem selv, skal man være opmærksom på, at de som udgangspunkt har påtrykt teksten “Outside” på en af siderne, da yderbanerne er asymmetriske og dækkene altså skal vendes rigtigt. Flere og flere er også mærket med pile og teksten “Rotation”. Dette er typisk aktuelt, hvis dækkene har skråtstillede riller i gummiet på ydersiden, som gerne skal pege bagud for at give vand på kørebanen de bedste betingelser for at komme væk.

Læs også: FDM – Sommerdæktest 2021

Hvis du er interesseret i at læse om en stor del af de sommerdæk, der er på markedet i 2021, har FDM lavet en stortest i størrelserne 16- og 17 tommer.

Hvor meget mønster skal jeg minimum have?

Færdselsloven foreskriver også her, at man som minimum skal have 1,6 mm slidbane tilbage på sit dæk, selvom både Færdselsstyrelsen og FDM anbefaler minimum 3 mm. på sommerdæk. Kører man på sommerferie i udlandet kan det endvidere også være en god idé at tjekke reglerne for slidmønster i udlandet. Man skal også huske, at hvis man er tæt på minimumsgrænsen, så er man ikke sikret, at dækkene har mønster nok til at klare køreferien til Italien og hjem igen uden at blive slidt helt ned.

Be Social!