vinterdæk i sneføre

Guide: Hvornår skal du køre med vinterdæk?

Akkurat som at det er en rigtig god idé at køre på sommerdæk, når solen skinner, og vejtemperaturen generelt er over 7 grader i gennemsnit, så er det også en rigtig god idé at køre på vinterdæk om vinteren.

Læs også: Sådan vælger du det rigtige dæk!

Sådan ser et godt vinterdæk ud!

vinterdæk med et godt og stærkt mønster
Et vinterdæk set tæt på

Et godt solidt vinterdæk er bedst egnet til at køre på kolde og snedækkede veje. Det er opbygget af en væsentlig anderledes gummiblanding end sommerdæk. Det består af langt mere silica og naturgummi, hvilket gør gummimaterialet mere blødt, og det bliver heller ikke hårdt i frostgrader. I modsætning til sommerdæk er hele kontaktfladen på et vinterdæk fyldt med riller, som gør dækken fleksibelt. Det gør dækket stærkt egnet til at skubbe vand, sne og is til siden og skabe god kontakt mellem dæk og asfalten. Så snart temperaturen i vejbanen er under 7 grader på noget tidspunkt af døgnet, er det ved at være tid til at sætte vinterdæk på sin bil, da det bløde gummi griber bedre fat på en kold og fugtig vej, end sommerdæk gør.

Læs også: Hvornår skal du køre med sommerdæk?

Hvad betyder sommerdæk i vinterføre for bremselængden?

Er sneen først faldet, er man som regel for sent ude i forhold til at få vinterdæk på bilen. For at sætte det på en prøve har FDM lavet en test, hvor de har sendt to identiske biler på glatbane med 50 kilometer i timen. Et scenarie, der minder meget om en kold vej med to centimeter nyfalden sne. Én med sommerdæk og én med vinterdæk. Bilen med vinterdæk stoppede efter 28 meter, mens bilen med sommerdæk krævede lige over 70 meter for at holde stille.

bremselaengder med de korrekte dæk
Bremselængder med de forskellige dæk i forskellige scenarier
Se FDM’s video fra bremseforsøget.

Læs også: FDM – Så dårligt bremser bilen med sommerdæk i vinterføre

Hvad definerer et vinterdæk?

For at et dæk kan kaldes for et vinterdæk i henhold til Europæisk lovgivning skal det være mærket med M+S og 3PMSF symbolerne. M+S står for Mud and Snow, men det kan ikke stå alene på et vinterdæk, da M+S også er et krav på et helårsdæk. 3PMSF står for Three Peak Mountain Snow Flake, og det kaldes også Alpine mærket. Det er et direkte symbol for, at dækket er et vinterdæk.

Læs også: Hvad er et helårsdæk?

Hvor meget mønster skal jeg have på et vinterdæk?

Selvom Færdselsloven siger, at et dæk skal have minimum 1,6 mm. slidbane tilbage, så er både Færdselsstyrelsen og FDM enige om, at 3 mm. er absolut minimum, mens de anbefaler 4 mm. slidbane, da vejgrebet er betydeligt nedsat ved 1,6 mm. Desuden siger Færdselsloven, at man altid skal kunne føre sin bil forsvarligt. Hvis man ikke kan holde vejgreb i snevejr grundet slidte dæk, så har man ikke overholdt den del af loven.

Læs også: Sådan skifter du dæk på bilen!

Be Social!