Head-Up Display Hvad er det, og hvad kan det
Credit: Mercedes-Benz

Head-Up Display; Hvad er det, og hvad kan det?

Forestil dig at kigge op på forruden på din bil eller elbil og se en lille skærm projiceret ind i glasset, der viser din hastighed eller endda navigationsanvisninger. Det er basalt set hvad man forstår ved et head-up display eller “HUD”, og det er langsomt ved at blive standard i mange bilmærker.

Med hver ny udgivelse bliver biler og elektriske køretøjer mere avancerede, og derfor er funktioner, der engang var reserveret til luksusbiler, mere almindelige.

Her er hvad du behøver at vide om head-up displays, og hvorfor det er et must-have i din næste bil.

Sådan fungerer et head-up display

Mange mennesker omtaler disse som et heads-up, men der er altså tale om et “head-up display.” Men hvad er et head-up display? Det er en gennemsigtig film i glasset, der fanger et farvebillede, der projiceres ind i forruden, og det præsenterer data for føreren uden at skulle fjerne øjnene fra vejen.

Det er essentiel information, der “svæver” i din synslinje og giver navigationspile, aktuel hastighed, den retning, du kører, vognbanevejledning, infotainmentoplysninger som musik og andre nyttige oplysninger. Hvad din bils HUD-system viser afhænger af årgang, mærke og model, men viser oftest hastigheden, hvis ikke mere.

Læs også: Hvorfor er det rigtige dæktryk vigtigt?

For eksempel vil du i mange biler med HUD, se en række nyttige oplysninger, mens du kører. I videoen ovenfor beskriver Lexus, hvordan nogle af deres modeller præsentere den aktuelle hastighed, et kompas, omdrejninger, gearvalg eller afstanden for adaptiv fartpilot eller automatisk bremsning.

Et køretøjs head-up display er heller ikke kun informativt. Det er også ment som en sikkerhedsfunktion, der ofte er tilgængelig i højere udstyrsniveauer som en del af en sikkerhedspakke.

De fleste bil-HUD’s kan også tilpasses. Heriblandt kontrollere lysstyrken, visuelle muligheder, farver, og nogle modeller vil endda lade dig ændre placeringen af oplysningerne. Dette er nyttigt for at sikre, at det er lige under din synslinje og ikke i din synslinje.

Forskellige HUD-typer

Selvom denne artikel hovedsageligt handler om den indbyggede HUD, der er tilgængelig (på udvalgte modeller) fra næsten alle større bilproducenter, er det ofte også ekstra tilbehør. Du kan købe en bil med head-up display eller et såkaldt aftermarket system med lignende funktioner.

Den mest almindelige type head-up display kommer som standard på køretøjet og projicerer et billede ind i forrudens glas. Dette er ligeledes den dyreste mulighed.

Nogle producenter, som Mazda, Hyundai og endda Ford, tilbyder en mere budgetvenlig variant, der projicerer informationen på et flip-up-plastikpanel over instrumentpanelet. Med dette system kan ejere nemt folde det klare plastikdisplay ned, når det ikke er i brug, og en revnet forrude kan være billigere at udskifte uden klargøringen til HUD. Det skyldes, at glasset ikke behøver en film eller skærm indbygget.

Og endelig er den tredje mulighed et aftermarket kit, du kan købe fra diverse bilbutikker. En tredjeparts HUD svarer til at få et nyt stereoanlæg eller tilføje et telefonophæng til din bil. De er nemme at installere på instrumentbrættet og tilsluttes OBD-II-porten under rattet for at indsamle information.

Nogle HUD-modeller i aftermarket kategorien, kan også bestå af en lille sort boks og digitalt display, mens andre kommer med en gennemsigtig film, som du kan påføre forruden for en forbedret oplevelse.

Hvad skal du se efter i et head-up display

Tilpasning: Hvis HUD’en er indbygget i dit køretøj, bør du vælge en, der kan tilpasses. Derefter kan du vælge, hvad og hvor det skal vises, og justere lysstyrken.

Skærmstørrelse: Disse kommer i forskellige skærmstørrelser. Fra en lille 3 tommer digital skærm til store 6 tommer skærme, der viser hastighed, omdrejninger, batterispænding, retninger og mere. Selvom det ser godt ud, optager større skærme mere plads i visningsfeltet og er bestemt ikke for alle.

Pris: Hvis det er samlet i en sikkerhedspakke fra producenten, vil det sandsynligvis være overkommeligt. Hvis du kun betaler for HUD’en eller får den som et ekstra tilbehør, skal du beslutte dig for, om det er investeringen værd, og om du overhovedet kommer til at bruge det på sigt. Tredjeparts add-on HUD’er kan koste fra 300-700 kroner, mens en indbygget HUD som en valgfri opgradering på en bil fra Lexus, Mercedes eller Toyota, kan koste op mod 3000+ kroner som en selvstændig opgradering.

Funktioner: Funktionerne vil variere afhængigt af, hvad du køber, eller hvor gammel dit køretøj er. Nyere biler kan overføre RPM/omdrejninger, batteriniveauer, brændstofforbrug og endda motorkoder til HUD’en. Hvis du ikke ønsker dette, skal du kigge efter noget mere strømlinet, der blot tilbyder en km /t udlæsning.

Installation: Nyere biler har denne funktion indbygget, så installationen er ikke et problem. Det vil dog gøre udskiftning af forruder dyrere. Hvad angår HUD-tilføjelsesmuligheder, skal du sørge for, at det er nemt at montere på dit instrumentbræt og har en enkel installationsproces.

Skal din næste bil have et head-up display?

Så spørgsmålet er, om du skal købe en bil med head-up display eller betale ekstra for at få den eftermonteret? Det afhænger helt og alene af dine ønsker, behov og budget. Selvom du ikke køber et nyt køretøj, er det altid en tilføjelsesmulighed, du kan få senere. Hvis du tænker på det som en sikkerhedsfunktion, er det en fantastisk tilføjelse.

Et head-up display er værd at overveje, hvis det ikke er for dyrt. Så længe du kan få det som et ekstra tilbehør eller en del af en mere omfattende sikkerhedspakke, synes jeg bestemt det er værd at overveje.


Kilde & Billederettigheder: Wiki

Be Social!

Gearkassen.nu anvender Cookies. Ved at fortsætte med at bruge Gearkassen.nu lader du os smage dine Cookies. This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Læs mere