Alfa Romeo sender Giulia GTA på gaden

Alfa Romeo har udviklet Giulia GTA. En racerbil forklædt som gadebil!

Hvis du er vild med hurtige biler, og du godt kunne tænke dig en helt særlig en af slagsen, som er det tætteste, vi kommer på en racerbil, der stadig må bruges som gadebil, så har Alfa Romeo løsningen. Bilen hedder Alfa Romeo Giulia GTA/GTAm, og den forventes at køre 8 kilometer på en liter benzin ved blandet kørsel. Giulia GTA-serien er udviklet sammen med blandt andet Formel 1-kørerne Kimi Räikkönen og Antonio Giovinazzi.

Alfa Romeo Giulia GTA/GTAm kommer med en 2.9 liters V6 Twin-Turbo motor, der samlet kan levere en effekt på 540 hestekræfter og en 0-100 kilometer i timen acceleration på 3,6 sekunder ved hjælp af Alfa Romeo Launch Control systemet. Den bliver kun lavet i 500 nummerede eksemplarer til EU, Middeløsten og Afrika. Den forventede pris bliver 175.000 euro og opefter for GTA modellen, mens GTAm modellen kommer til at koste fra 180.000 euro. Det skal dog nævnes, at det er uden import- og indregistreringsafgift i Danmark.

Forskellen mellem GTA og GTAm er, at GTAm modellen har fået en Alpinestar overhaling. Begge modeller kommer med fuld alcantara interiør og automatgearkasse. Der er monteret gennemgående centralplaceret dobbelt 2 tommer sportsudstødning, som helt sikkert giver V6 motoren den lyd, som den fortjener! Giulia GTA-serien tager udgangspunkt i tidligere lancerede Giulia Quadrifoglio, men ved hjælp af kulfiber og komposit er kampvægten blevet sænket, og med en ECU motoroptimering, samt forbedring af luftgennemstrømningen til turboerne med større nedkøling til følge, har motoren også fået en opgradering, så der er nyt hele vejen rundt.

Be Social!

Gearkassen.nu anvender Cookies. Ved at fortsætte med at bruge Gearkassen.nu lader du os smage dine Cookies. This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Læs mere