bugatti divo

One of a kind Bugatti Divo

Bugatti har brugt to år på at færdiggøre en kundes ønske om at få speciallavet en Bugatti Divo ‘Lady Bug’.

Kunden, der har bestilt en Divo, tog kontakt til Bugatti med et specialønske om at få skræddersyet malerarbejdet i et så ekstremt “geometric dynamic algorithmic fading pattern”, at Bugatti rent faktisk var lige ved at smide håndklædet i ringen, fordi det var så svært at efterleve.

Grundet bilens enormt tredimensionelle look med rigtig mange kurver og detaljer kom 2D designet fra de mange rudeformede detaljer i diamond wrappet til at se forvrængede ud, når filmen blev trukket over bilen, og derfor har Bugattis designere brugt mange uger på at redigere CAD filerne til bilen, så hver rude kom til at passe perfekt over hver en kurve, som bilen har. Galleriet nedenfor viser meget godt, hvad holdet bag designet egentlig måtte stå igennem for at skabe et design som dette. Da wrappet endelig var færdigdesignet, lavede Bugatti prøve wrap på to andre Divo biler, da de kun havde et enkelt forsøg på kundens bil.

Ejeren af denne Bugatti Divo havde et ønske til sin bil, og det var, at den skulle stå helt unikt i forhold til de øvrige 39 af samme model, der også er lavet. En Bugatti Divo koster rundt regnet 35 millioner danske kroner uden importafgift, og der forlyder intet om, hvad det koster at sætte Bugattis designhold i gang i to år med at lave et custom paint job. Men billigt er det nok ikke!

Som galleriet ovenfor antyder, så er der ikke sparet på detaljerne nogen steder, og man kan kun forsøge at forestille sig, hvordan det har været at skulle føre designet ud i livet. Ikke mindst fordi man kun har én reel chance på en bil til næsten 35 millioner!

Be Social!

Gearkassen.nu anvender Cookies. Ved at fortsætte med at bruge Gearkassen.nu lader du os smage dine Cookies. This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Læs mere