Størstedelen af folk bruger i dag deres iPhone, som sit primære kamera. Det er forståeligt, da kvaliteten er så god, at det kan være svært for den almene, at se forskel fra et traditionelt spejlrefleks kamera.
En af de få udfordringer man kan opleve med sit iPhone kamera er stabiliteten. For den seriøse fotograf ved man, at det er kritisk at kameraet er så stille som overhovedet muligt, når man tager sit billede – i sær i begrænset lys. Det kan være en svær opgave, når man ikke har et ordentligt greb på sin iPhone. Det er der heldigvis kommet et fix på nu!
Læs også: Sådan streamer du fra Android til Airplay
En norsk virksomhed, som hedder Fjorden, har startet en kickstarter-kampagne for at komme problemet til livs. De har udviklet et greb, som kan monteres på iPhone 11, 12 og fremtidige MagSafe-kompatible telefoner.
Ikke nok med at du har mulighed for at have et fast og godt greb på din telefon, så har grebet også to knapper, en scroll knap til enten ISO, shutter eller blændeåbning og slutteligt en funktion til et flydende zoom.
Du kan være med til at backe projektet gennem dette link.