Gaming skærm

AGON by AOC annoncerer nye IPS Gaming Skærme

AGON by AOC har netop annonceret deres helt nye AGON 5-serie. I serien kommer to nye modeller: 27″ AGON AG275QZ/EU, som er udstyret med et hurtigt IPS panel og Quantom Dot teknologi. Den producerer 1,07 millarder farver og har en out-of-box opdateringshastighed på 240Hz (kan overclockes til 270Hz), 1ms GtG og 0,5ms MPRT svartid.

Dens mere prisvenlige bror er 27″ AGON AG275QZN/EU, som har et hurtigt VA panel, der byder ind med høj kontrast og specifikationer der er velegnet til eksempelvis esport. 240Hz opdateringshastighed, 1ms GtG og samme 0,5 ms MPRT svartid, som sin søskende.

Læs også: Samsung Odyssey OLED G8

Perfekt til eSport

Ifølge AOC vil begge modeller tilbyde en jævn , flydende spiloplevelse – perfekt til first person shooters. Skærmene byder også på VESA Display HDR 400 og HDR10 certificering.

Seneste modeller

Den seneste generation af AGON 5-modeller blev introduceret i oktober med to 165 Hz-modeller, som også er udstyret med Fast IPS eller Fast VA paneler. Nu, med AG275QZ/EU og AG275QZN/EU, hæver AGON by AOC barren til eSportsniveau ved 270 Hz eller 240 Hz. Og ligesom deres 165 Hz søskende sælges disse nye modeller i papirpudeemballage, der er 100 % genanvendelig.

Skærmene kommer til salg i løbet af November, og den præcise danske pris kendes endnu ikke. Vi har dog fået oplyst de britiske priser som bliver hhv. £629,99 og £439,99.
Hos Gearkassen forventer vi at priserne kommer til at ligge i ca. tilsvarende Euro priser, inklusive moms.

Vi håber at få muligheden for at teste skærmene senere hen, så du kan få glæde af en fuld, dansk, anmeldelse.

Be Social!

Gearkassen.nu anvender Cookies. Ved at fortsætte med at bruge Gearkassen.nu lader du os smage dine Cookies. This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Læs mere