AMD har i et interview afsløret, at traditionel overclocking ikke vil være muligt på kommende Ryzen 7 5800X3D CPU. Det betyder dog ikke, at processoren ikke understøtter nogen form for justeringer i kampen for at få bedre performance.
Oplysningerne blev delt af Robert Hallock, AMDs direktør for teknisk marketing, i et interview med HotHardware. Hallock bekræftede, at AMD var nødt til at inkludere en såkaldt ”hard-lock” mod overclocking på den kommende AMD Ryzen 7 5800X3D chip. Han fortsatte derefter med at uddybe, hvorfor netop AMD valgte at tage sådanne foranstaltninger med på en high-end gaming-CPU, der sandsynligvis opfattes som målrettet mod potentielle overclockere.
Læs også: Valg af strømforsyning marts 2022
I interviewet præciserede Hallock, at Ryzen 7 5800X3D ikke vil tillade brugere at justere frekvensen eller spændingen på CPU’en. Det vil dog være muligt at justere Infinity Fabric og DRAM clocks. Dette burde stadig resultere i en ydelsesforøgelse, men det er ikke den form for overclocking, de fleste brugere er vant til.
Manglen på overclocking må siges at komme som en overraskelse for mange, men Hallock forklarer, at det var nødvendigt. Spændingen på Ryzen 7 5800X3D skalerer ikke over 1,35V, og på nuværende tidspunkt, er der ingen vej udenom. At stable en stor L3-cache oven på den 8 cores chiplet, er et nyt tiltag for AMD, især på konsumer CPU’er, og da der stadig arbejdes på arkitekturen, anser AMD tilsyneladende, at det indebærer for store risici at tillade overclocking. I stedet for helt at droppe chippen, indtil den kan overclockes, valgte AMD altså at frigive 5800X3D uden overclocking-understøttelse.
AMD udelukker dog ikke, at denne arkitektur i fremtidige chips, vil være mulige at overclocke for mere saft og kraft.
AMD Ryzen 7 5800X3D gaming processoren vil have lavere clockhastigheder end sin forgænger, og der vil ikke være nogen måde at ændre dem på. 5800X3D har et baseclock på 3,4 GHz og et boost clock på 4,5 GHz, hvilket er 400 og 200 MHz mindre end Ryzen 7 5800X.
På trods af muligheden for OC på 5800X3D, hævder AMD, at den innovative (og enorme) 96MB L3 3D V-Cache vil levere performance i topkasse inden for gaming. AMD forventer performance gains på op til 15 %, og det er sammenlignet med Ryzen 9 5900X, ikke Ryzen 7 5800X.
Med ankomst af AMD Ryzen 7 5800X3D, ser det ud til, at Alder Lake vil få en ny Zen 3 baseret rival, og mange roadmaps peger i retning af AMD fortsætter med at udvide sine Zen 2- og Zen 3 serier ved at tilføje nye budget- og mellemklasse-CPU’er i deres respektive segmenter.
Bortset fra clockhastighederne og cachen, kommer Ryzen 7 5800X3D 8 kerner og 16 tråde med en TDP på 105 watt.
Frigivelsesdatoen er programsat til 20. april med en udsalgspris på $450 USD. AMD håber højst sandsynligt på at kunne konkurrere mod den kommende Intel Core i9-12900KS, som også lanceres snart.
Credit & Billedrettigheder: AMD, HotHardware