Intel logo
Credit: Flicker

Intel Core i9-12900KS 5,5 GHz Alder Lake hurtigere end 12900K

Intel Core i9-12900KS 5,5 GHz Alder Lake hurtigere end 12900K.Intel Core i9-12900KS er den kommende desktop-CPU baseret på Alder Lake-arkitektur. Intel Core i9-12900KS processoren har 16 kerner og 24 tråde med et maksimalt boost clock på op til 5,5 GHz, som Intel afslørede på CES 2022.

Sammenlignet med Core i9-12900K tilbyder KS-varianten et 300 MHz højere boost clock (5,5 GHz) og 200 MHz højere base clock (3,4 GHz) på sine Performance Cores. Med hensyn til effekt har den nye KS-chip en øget basiseffekt til 150W og 260W i turbo-mode, hvilket tyder på repræsenterer en stigning på henholdsvis 25W og 19W.

CPU’en er blevet testet på et ASUS ROG STRIX Z690-F Gaming bundkort med, hvad der ser ud til at være, 32 GB DDR5-4800 hukommelse.

Intel-Core-i9-12900KS-Geekbench-Specs
Credit: Geekbench

Core i9-12900KS scorer 2080 til 2101 point i single-core og 18962 til 19010 point i multi-core Geekbench V5 test:

Intel-Core-i9-12900KS-Geekbench
Credit: Geekbench

Denne score repræsenterer den højeste singel-core fra alle listede processorer i den officielle Geekbench-rangering. i9-12900KS er 5 % hurtigere i single-core end K-varianten. Med hensyn til multi-core performance kommer CPU’en naturligvis til kort mod Threadripper og Xeon Workstation CPU’er, men overgår 12900K SKU’en med 10%.

Læs også: Verdens første officielle League of Legends-gamingmonitor

Intel forventes at lancere sin i9-12900KS processor i de kommende uger. Intel Core i9-12900KS er spottet med et prisskilt på 750 USD gennem en tidlig forhandlerliste, der indikerer en forholdsvis høj lanceringspris.

Disse forhandlere forventer den første forsendelse af den nye processor i begyndelsen af marts.

Kilde & Billedrettigheder: Geekbench via @BenchLeaks, Flicker

Be Social!