NVIDIA har officielt afsløret næste-gen GeForce RTX 40 series GPU’er baseret på den nye Ada Lovelace-arkitektur – heriblandt RTX 4090.
Flagskibet bliver i første udspil RTX 4090. Ada Lovelace er bygget på TSMC’s 4N proces og vil debutere i de nye RTX 4090- og RTX 4080 grafikkort. Førstnævnte rummer 76 milliarder transistorer, 16.384 CUDA kerner og 24 GB GDDR6X hukommelse fra Micron.
Ifølge NVIDIA er RTX 4090 med DLSS 3 op til fire gange hurtigere end RTX 3090 Ti, der kører DLSS 2, og effektivitetsoptimeringen i DLSS 3 hjælper blandt med til, at RTX 4090 holder sig til det samme 450W strømforbrug som RTX 3090 Ti.
DLSS 3 er NVIDIAs seneste Deep Learning Super Sampling neural grafikteknologi, og er bygget på DLSS Super Resolution og tilføjer Optical Multi Frame Generation for at skabe helt nye frames for at øge billedhastigheden markant.
Læs også: AMD lancerer Radeon RX 7000 serien den 3. november
NVIDIA har frigivet dokumenter til dig, der ønsker at vide mere om teknologien, men husk på, at teknologien er eksklusiv for RTX 40-seriens GPU’er og kommer til nogle af de mest populære game-engines, herunder Unreal Engine og Unity. Mere end 35 spil og apps er allerede i pipelinen, og de første kommer i oktober.
NVIDIA har annonceret to varianter af GeForce RTX 4080 GPU’en. RTX 4080 12GB har 7.680 CUDA kerner sammen med 12GB Micron GDDR6X hukommelse og med DLSS 3 aktiveret (vs. DLSS 2), hævdes det at være hurtigere end RTX 3090 Ti – kostet er prissat til $899.
En version med højere specifikationer med 9.728 CUDA kerner og 16 GB GDDR6X hukommelse vil også være tilgængelig, omend en smule mere budgetkrævende med $1.199.
Features og arkitektoniske highlights inkluderer:
- Streaming af multiprocessorer med op til 83 teraflops shader-power – 2x i forhold til den forrige generation.
- Tredje generations RT cores med op til 191 effektive Ray-tracing teraflops – 2,8x i forhold til den forrige generation.
- Fjerde generation Tensor Cores med op til 1,32 Tensor petaflops – 5x i forhold til den forrige generation ved brug af FP8 acceleration.
- Shader Execution Reordering (SER), der forbedrer eksekveringseffektiviteten ved at omlægge shaders-workloads for bedre at udnytte GPU-ressourcerne. Lige så vigtig en nyskabelse som udelukket udførelse var for CPU’er, forbedrer SER Ray-tracing performance med op til 3x og in-game frame rates med op til 25%.
- Ada Optical Flow Accelerator med 2x performancefaktor sammenlignet med sidste generation, gør det muligt for DLSS 3 at forudsige bevægelser i en in-game scenarie, hvilket gør det muligt for det neurale netværk at øge billedhastigheden og samtidig bevare billedkvaliteten.
- Arkitektoniske forbedringer kombineret med custom udviklet TSMC 4N procesteknologi resulterer i et op til 2x bedre strømeffektivitet.
- Dual NVIDIA Encoders (NVENC) reducerer eksporttiden med op til det halve og har AV-understøttelse. NVENC AV1 coding bliver adopteret af OBS, Blackmagic Design DaVinci Resolve, Discord med videre.
RTX 4090 lanceres den 12. oktober fra $1.599, og RTX 4080 12GB og 16GB varianterne lander engang i november fra henholdsvis $899 og $1.199. Alle vil være tilgængelige fra AiB, herunder Asus, Gigabyte, MSI og Zotac, i både standard-clockede og fabriksoverclockede varianter.
Herunder finder du en række frigivne videoer fra NVIDIA:
Kilde & Billedrettigheder: NVIDIA