NVIDIA

NVIDIA melder GeForce RTX 2060 12 GB på vej i januar

Gammel vin på nye flasker, fristes man til at sige. NVIDIA har meddelt, at de fra januar 2022, sender en gammel kending på markedet i form af GeForce RTX 2060 som denne gang preppes med 12GB RAM.

I begyndelsen af 2021 omtalte en rapport, at NVIDIA muligvis ville introducere et stort lager af RTX 2060 -grafikkort til at håndtere manglende efterspørgsel og udbud af diskrete GPU’er i 2021. Nyhederne dukkede op, inden NVIDIA lancerede sin RTX 3060 grafik, så det var forståeligt, at NVIDIA følte, at en god mid-range løsning var en nødvendighed.

NVIDIA frigav ikke kun sin 12 GB RTX 3060 non-Ti-model i marts, men opdaterede den senere til LHR-varianten.

Læs også: CORSAIR lancerer nye MP600 PRO XT M.2 NVMe SSD’er

NVIDIA trådte så efterfølgende i spinaten ved at låse op for fuld krypto-hash performance via en udviklerdriver.

RTX 3060 grafikkortet var imidlertid ikke tilgængelige til deres respektive MSRP, og sitiuationen anno septemper 2021 er uændret, når det handler om lagerstatus og leveranceproblemer af komponenter, NVIDIA er tvunget til at søge andre muligheder.

I henhold til Videocardz har NVIDIA planer om at lancere en opdateret RTX 2060 GPU baseret på Turing -arkitektur. PG161 vil have 12 GB GDDR6 RAM og den samme TU106-300 GPU, men kommer med et KX postfix. Det betyder, at kortet kun får dobbelt hukommelseskapacitet i forhold til RTX 2060 6GB, udgivet i januar 2019. Efter sigende har NVIDIA fortalt sine AIB-partnere, at de kan forvente grafikkortet ved årets udgang eller i januar, afhængigt af hvor hurtigt de kan fremstille det.

NVIDIAs rewamp af RTX 2060 12GB afspejler lidt håb om tilgængeligheden af mellemklasse grafikkort i 2022. NVIDIA forventer, at manglen på Ampere fortsætter, og derfor arbejder de på alternativer til kunder, der ikke kan vente.

Kilde: NVIDIA

Be Social!