En af de nye enheder som Apple forventes at lancere i år er en ny 27 tommer iMac eller en ny iMac Pro, enheden forventes at have et lignende design som den 24 tommer iMac, der blev lanceret sidste år.
Nu ser det ud til, at nye information er dukket op, som dermed bekræfter tidligere rygter, om den kommende iMac Pro. Ifølge Bloombergs Mark Gurman, vil enheden udstyres med M1 Pro- og M1 Max-processorerne, der blev lanceret i sidste års nye MacBook serie.
Læs også: macOS 12.2 forårsager batteriproblemer
Den nye 27 tommer iMac forventes at blive navngivet iMac Pro, og den vil få en række opdateringer i forhold til den nuværende model.
Enheden får blandt andet et helt nyt design, men det er endnu ikke klart om designet bliver helt det samme som den nuværende 24 tommer model eller om det bliver lidt anderledes.
24 tommer modellen bliver tilgængelig i en række lyse farver, vi formoder, at Apple vil bruge nogle mere nedtonede farvemuligheder til Pro modellen.
Det er endnu ikke klart, hvornår den nye iMac Pro lanceres, men meget peger på, at den ankommer senere på året, eventuelt i efteråret, da Apple forventes at lancere en lang række nye produkter til efteråret. Så snart vi får nogle flere detaljer om den nye iMac, holder vi dig besked.
Kilde & Billedrettigheder: Bloomberg