Rygtebørsen holder aldrig fri, og nu omtales en Razer Blade 18 gaming laptop med en 24-core Intel Core i9-13900HX.
Ifølge dette leak fra Geekbench arbejder Razer på at klargøre en 18 tommer bærbar udstyret med en Raptor Lake-HX CPU.
Navnet indikerer, at denne bærbare bliver en 18 tommers efterfølger til Razer Blade 17, som i øjeblikket er den mest kraftfulde bærbare serie, som virksomheden tilbyder.
Læs også: NVIDIA GeForce RTX 4080 benchmarks
Blade 18 vil også være den første bærbare computer fra Razer med Intel HX-seriens CPU, som er en desktop processor designet til den mobile BGA. Kun de mest kraftfulde gaming laptops får monteret disse processorer, hvilket kan forklare, hvorfor Razer valgte et større chassis til arvtageren.
Ifølge Geekbench har Core i9-13900HX processoren 24 cores og 32 threads, så altså samme konfiguration som desktop Core i9-13900K. Geekbench omtaler ligeledes, at denne Raptor Lake CPU kan booste op til 5,4 GHz.
Core i9-13900HX scorer 2063 point i single core og 20164 point i multi-core test.
Resultat placerer i9-13900HX i toppen af Intels mobile processorer. CPU’en er, hvis rygtet holder stik, 14% hurtigere end Core i9-12950HX i single-core test og op til 45% hurtigere i multi-core test. Det er et markant ydelsesboost takket være de ekstra Raptor Lakes Efficient cores.
Intel har indtil videre ikke bekræftet udgivelsesdatoen for denne 13. Gen Core mobile serie. Dette omfatter HX-varianterne, som kunne lanceres efter H-serie. Intels CEO Pat Gelsinger nævnte dog under et interview, at virksomheden vil frigive en ny bærbar CPU-serie inden udgangen af 2022.
Intro-billedet er IKKE den nye Blade 18 – kun indsat fra Razers Blade serie for at illustrere.
Kilde & Billedrettigheder: Geekbench, Razer, @Benchleaks