Philips Hue i alle verdens afskygninger

Philips Hue: Introduktion – Uundværligt i dit SmartHome

Fra smarte lamper med lys i alle regnbuens farver til LED-pærer med variabelt hvidt lys og overraskende overkommelige priser… I denne artikel gennemgår vi alt hvad du behøver at vide for at komme i gang med det ubetinget største brand, og økosystem, indenfor smart lys og automatisering af det.

Philips Hue

Først og fremmest vil vi gerne byde dig velkommen til den første artikel i en længere serie af artikler omkring netop Philips Hue – Måske er du som os her på redaktionen, og har længe overvejet smart lys i dit hjem. Men hvordan i alverden kommer man i gang? Hvad skal man vide? Er det svært? Det svarer vi på i denne artikelserie!
Philips Hue er et af de absolut første brands du skal kigge på hvis du overvejer at automatisere lyset i dit hjem.


Når det kommer til smart lights, eller på dansk, smart belysning; så er der næsten utallige muligheder. I blandt de mange muligheder, er Hue dog den klart mest veletablerede platform. Det er samtidig også den mest veludviklede og ikke mindst den bedst forbundne.
Når du vælger Philips Hue som din platform, er det fuldkommen ligegyldigt om du er Alexa-bruger, Apple HomeKit-Fanboy, IFTTT appassionato, Razer Gamer, Google Home-fyr, Logitech Harmony connaisseur, Corsair-elsker, eller den næsten uendelige liste af andre muligheder og integrationer vi kunne nævne. Philips Hue lys fungerer, så godt som altid, på tværs af økosystemer og med næsten alt hvad du kan forestille dig.

Hvad er Philips Hue, egentligt?

Philips Hue er en produktserie af smart LED belysning – det spænder fra helt almindelige pærer i eksempelvis E27 og GU10, som kan integreres i enhver lampe, over egentlige lamper med teknologien integreret, til LED bånd som kan bruges både ude og inde.
Fælles for alle mulighederne er, at de kommunikerer trådløs med Philips Hue Bridge. En Hue Bridge ligner mest af alt et lille modem, som du tilslutter strøm og med et netkabel til din router eller switch. Hue Bridge danner så forbindelsen til skyen, som bl.a. lader dig kontrollere dine Hue (og andre) lys med f.eks. din telefon eller med stemmestyring gennem Apple’s Siri, Amazon’s Alexa eller Google Assistenten. Du kan også lave avancerede automations (automatiseringer), som f.eks. tænder og slukker på bestemte tidspunkter, følger solopgang og nedgang, eller sætter bestemte lysstyrker og lysfarver på bestemte tider af døgnet (den sidste kan være rigtig smart på badeværelser om natten). Du kan sågar få en anden enhed til at trigger det – f.eks. når din telefon forlader dit hjem, så slukker alt lyset automatisk.


Langt de fleste produkter fra Philips Hue kan skifte farve, og tone med simple kommandoer – deraf “Hue” brandingen. Men der findes også helt basale pærer, som kører en standard hvid nuance, og stadig kan kontrolleres gennem Hue Bridge til f.eks. automatiseringer eller tidsstyring.

De billigste Philips Hue pærer kan fås fra omkring 150,- for en to-pak, og derfra er det næsten kun fantasien som sætter grænser.

Hvordan kommer jeg i gang Philips Hue?

Den bedste måde at komme i gang med Philips Hue er, at købe en af deres forskellige startpakker. De typiske startpakker indeholder tre pærer, en hub og nogen gange også en fjernbetjening.

Philips Hue GU10 Starter Kit m. Remote



Når du så har været ude og bruge dine hårdt tjente knaster, så begynder det sjove!
Det hele starter naturligvis med at du flår pakkematerialet af. Her skal i øvrigt lyde en super stor cadeaux til Philips, som har fjernet al plastik fra pakkematerialet – altså ikke bare det meste… nej AL PLASTIK. Nice! Nu kan du så kan komme til dit nye fede legetøj. Herfra er det optimale sted at starte, at få installeret Hue app’en på den (eller de) enheder, som du vil bruge til at styre dit nye smarte lys med.

Nu har du fået installeret app’en og er klar til at det sjove skal begynde. Start med at blive bekendt med Hue Bridge. En Hue Bridge kan håndtere 50 enheder – så til at starte med, skulle den være alt rigeligt.


Få placeret din Bridge ved din router, tilslut den strøm og sæt ethernet (patch, netværk) kablet i din router eller switch. Som det næste bør du sætte dine pærer i de lamper hvor du gerne vil bruge dem. Herefter åbner du app’en på din enhed, og så vil den faktisk guide dig igennem processen.
Det er faktisk så nemt, at du formentlig næsten ikke tror dine egne øjne!

Philips Hue Bridge v. 2


Når du har parret dine lys med app’en kan du sortere dem efter f.eks. hvilket rum de er i. Du kan også give dem unikke navne – netop denne del skal du tænke lidt ekstra over hvis du bruger eksempelvis Google Assistenten til at kontrollere dit lys – det er nemlig de unikke navne, som du kan adressere med tale assistenterne. Du kan også kontrollere hele rum med tale – derfor kan du også med fordel gruppere mere præcist end bare “køkken”, “stue” og “bad”. Men eksempelvis “køkkenø”, “sofagruppe” eller lignende.
Herefter er det ganske simpelt at stemmestyre dit lys, f.eks.: “tænd lyset i stuen” eller “tænd sofalyset på 25 procent”.

Hue app’en kommer også med en hel del scener, som du kan bruge (såvel som muligheden for at lave dine egne). De typiske standard indstillinger inkluderer normal, blødt lys, dagslys mv.
Der findes også en serie af scener, som bruger de farvede lamper til at skabe stemning i lokalet.

Hvordan virker Philips Hue?

Den simple forklaring er at snakke om protokollen, som Hue bruger til at kommunikere. Den hedder Zigbee (Der findes også andre protokoller, såsom Zwave og det helt nye Matter).

Men hvad er det nu lige, Zigbee det er for noget?
Zigbee er en trådløs kommunikationsstandard – for simpelhedens skyld, kan den sammenlignes med WiFi eller Bluetooth. Det er, forsimplet, et sprog, som lader forskellige smart home enheder tale sammen. Hue Hub’en har både Zigbee og almindeligt netværk indbygget, og på den måde oversætter den mellem Zigbee sproget og det WiFi, som din f.eks. din telefon er forbundet med.


I forrige afsnit, skippede vi lidt elegant henover Hue Hub’en. Det er vigtigt at være opmærksom på (særligt hvis man køber brugt), at der findes to generationer af Philips Hue Hub; første generation, som er en tilnærmelsesvis rund hub – denne er ikke længere understøttet. Anden generations Hub, er mere firkantet og den du skal gå efter.

Men Zigbee…?

Det første du spørger dig selv om er sikkert om ikke Zigbee koster noget?
Bare tag en dyb indånding, Zigbee er helt og aldeles gratis (i hvert tilfælde for dig, som forbruger). Zigbee minder på rigtig mange måder om Bluetooth, i at det er en lokal trådløs standard, som du kan bruge frit, når din enhed understøtter det.

Så det er gratis? Hvad med sikkerheden?

I dagens Danmark er der mange, som er begyndt at tænke over sikkerhed. Særligt digital sikkerhed.
Zigbee er en lokal klient, det vil sige du skal være i nærheden af den, for at kunne bruge det. Hue Hub agerer som en mellemmand mellem dine pærer og skyen, Hue Bridgen anvender standard krypteringspraksisser, som sikrer at fremmede ikke får adgang til dit netværk. Ydermere er Philips super gode til at komme med jævnlige firmware opdateringer, som sikrer du altid er optimalt beskyttet.

Nye pærer… med Bluetooth…

Et af de seneste nye skud på stammen fra Philips Hue er pærer som oveni Zigbee også har indbygget Bluetooth. De fungerer på næsten samtlige måder som de gode ‘gammeldaws’ Hue pærer, de har bare indbygget Bluetooth radio også. Det tillader dig at parre pærer direkte med din bluetooth understøttede enhed, uden om Hue Bridge.

Hvordan gør man så?

Du skal først og fremmest hente den Bluetooth-baserede app til dit Android eller iOS produkt. Det er værd at være opmærksom på, at oplevelsen er mere skrabet end hvis du går Zigbee ruten. Men alle de basale funktioner er der stadig; du kan tænde og slukke for dine pærer, skrue op og ned for lysstyrken og gruppere dem i værelser. Men i det øjeblik du er udenfor Bluetooth rækkevidde, så er du ikke længere i stand til at kontrollere dem. Bruger du derimod Hue Hub, så kan du uden problemer kontrollere dem både i, og udenfor, hjemmet.
Ydermere kan du ikke koble på eksempelvis Apple HomeKit og IFTTT, hvis du bruger Bluetooth udgaven.

Hvilke muligheder er der så?

Som tidligere nævnt, så har Hue økosystemet spredt sig vidt og bredt. Men vi løber naturligvis igennem de vigtige highlights her i artiklen også!

Produktserier

Produkt Typer

  • Color Ambiance
  • White Ambiance
  • Blød varm hvid

Typer af Pærer

  • E14
  • E27
  • GU10

Pære Teknologier

  • LED
  • Filament

Lyskildeformer

  • Pære
  • Kerte
  • Prisme

Andre artikler i denne serie

Glæd dig allerede nu til de næste artikler i serien.

  • Sådan kommer du i gang med Philips Hue
  • Philips Hue & Smart Home automatisering
  • Philips Hue på huset
  • Philips Hue i haven
  • Det ultimative badeværelse m. Philips Hue
  • Hjemmebiograf m. Philips Hue
  • Philips Hue gør naboerne misundelige

Be Social!

Gearkassen.nu anvender Cookies. Ved at fortsætte med at bruge Gearkassen.nu lader du os smage dine Cookies. This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Læs mere