Max Pixel
Credit: Max Pixel

Sådan ser du gemte Wi-Fi adgangskoder på Android

Er du i tvivl om, hvordan du kan se en Wi-Fi adgangskode på Android? Måske er du forbundet til et netværk, hvor du har glemt adgangskoden, eller vil tjekke adgangskoden til en vens netværk, så du kan tilslutte en anden enhed til den.

Uanset årsagen gennemgår vi her, hvordan du finder gemte Wi-Fi-adgangskoder på Android ved hjælp af et par forskellige metoder. Bemærk, at disse kun lader dig se adgangskoden for netværk, du allerede har oprettet forbindelse til tidligere. Du kan ikke bruge dem til at finde Wi-Fi-adgangskoden til et netværk, du aldrig har været tilsluttet.

Sådan ser du Wi-Fi adgangskoder på Android uden root

Fra og med Android 10, kan du nu se Wi-Fi-adgangskoderne til dine gemte netværk uden en enhed med root. Lad os starte med at gennemgå, hvordan du gør dette ved at bruge standard Android 11 på en Pixel-enhed – processen kan se lidt anderledes ud afhængigt af din telefon og Android-version.

For at se en Wi-Fi-adgangskode på Android 10 eller nyere, skal du åbne Indstillinger og gå til Netværk og internet. På Android 10 eller 11 skal du trykke på Wi-Fi. På Android 12 skal du i stedet vælge Internet.

Du vil derefter præsenteres for dit nuværende Wi-Fi-netværk øverst på listen. Vælg det for at se mulighederne for netværket. Hvis du ikke er forbundet til det rigtige netværk, skal du vælge et andet fra listen eller kontrollere Gemte netværk nederst på siden.

På Wi-Fi-netværkets oversigtsside skal du vælge knappen Del. Du skal bekræfte ansigt/fingeraftryk eller indtaste din PIN-kode for at fortsætte. Når du gør det, vil du se dit netværks Wi-Fi-adgangskode opført under en QR-kode.

Nu kender du dit netværks Wi-Fi-adgangskode og kan give det til en anden eller indtaste det på en anden enhed.

QR-koden, der vises på denne side, gør processen endnu mere bekvem, da den lader en anden enhed tilslutte sig netværket uden at skulle indtaste adgangskoden. Dette øger netværkssikkerheden ved at skjule den faktiske adgangskode, samt undgå frustrationen ved at indtaste adgangskoden forkert.

Hvis du deler adgangskoden med en Android enhed, skal du trykke på QR-kodeikonet ud for Tilføj netværk under listen over Wi-Fi-netværk. Hvis den anden person har en iPhone, skal du bede vedkommen om at scanne koden ved hjælp af kamera-appen og derefter trykke på prompten for at deltage.

Fra Android 12 vil du også se en ”Nearby button”-funktion, der lader dig dele adgangskoden med andre Android enheder omkring dig. Dette benytter sig af Nearby Share-funktionen og sparer trinnet med at skulle scanne QR-koden fra din enheds skærm.

For nemheds skyld kunne de tage et screenshot af QR-koden, så du kan sende den til andre uden at gå gennem ovenstående menuer hver gang. Bare husk, at alle med den kode kan tilslutte sig dit Wi-Fi-netværk.

Sådan ser du Wi-Fi adgangskoder på Android 9 og ældre

Hvis du kører Android 9 eller tidligere, eller din telefon af en eller anden grund ikke har ovenstående mulighed, skal der andre metoder i brug for at afsløre din Wi-Fi adgangskode. Desværre kræver disse metoder alle en rooted Android enhed.

Dette skyldes, at filen, der indeholder Wi-Fi-legitimationsoplysningerne for gemte netværk, er i en beskyttet mappe i telefons lager. Du har ikke den nødvendige tilladelse til at se mappen eller filen, medmindre du er rootet.

Hvis du har en enhed, der er rooted, og ønsker at se din Wi-Fi adgangskode på Android, kan du gå til /data/misc/wifi ved hjælp af en filstifinder-app, der understøtter root-browsing. Åbn wpa_supplicant.conf, og du bør her se dit netværksnavn (SSID) og adgangskode (psk).

Forslag til disse kunne være:

  • Amaze File Manager.
  • Astro File Manager.
  • Cx File Explorer.
  • FX File Manager.
  • MiXplorer Silver.

Hvis dette ikke virker, eller du vil prøve en anden metode, kan du prøve at bruge en Android Wi-Fi password viewer app som WiFi Password Viewer. Disse lader dig vælge et gemt netværk for at se adgangskoden.

De kræver dog også root.

Hvis din telefon krypterer filen, der indeholder Wi-Fi adgangskoder, er der ikke meget apps kan hjælpe med.

Kilde & Billedrettigheder: Max Pixel , Android Authority

Be Social!