iPhone SE A15 Bionic Chip og 5G
Foto: Apple

Apple annoncerer iPhone SE 3 med A15 Bionic Chip og 5G

Under “Peek Performance” eventet annoncerede Apple iPhone SE 3 med opdateret internt og 5G-forbindelse. Den nye model bringer ikke noget nyt til bordet med hensyn til funktioner, men tilføjer mere smæk for skillingerne.

Nedenfor er alt, hvad du behøver at vide om Apples 2022 iPhone SE, inklusive de vigtigste forbedringer, udgivelsesdato og pris.

Det samme design og skærm

Den nye iPhone SE har det samme “ikoniske design”, som Apple første gang debuterede med ankomsten af iPhone 7-serien i september 2016. Der er ingen designjusteringer – telefonen har et aluminiumschassis, der er klemt ind af glaspaneler foran og bagpå. Den eneste bemærkelsesværdige opgradering er skiftet til et mere holdbart Ceramic Shield-glas, der skulle gøre det mindre tilbøjeligt. IP67-certificeringen og Home-knappen med Touch ID-scanner, som findes i den tidligere model, forbliver intakte.

Det uændrede design betyder også, at telefonen bevarer det samme 4,7 tommer IPS LCD-panel som sin forgænger. Dette betyder, at lysstyrkeniveauet stadig topper på 625 nits, selvom du nu får P3 Wide Color, Haptic Touch og True Tone understøttelse.

Apple tilbyder den nye iPhone SE i tre farver: Starlight, Midnight og (PRODUCT)RED. Telefonen er lavet af genbrugsmaterialer, herunder brug af 100 procent genbrugte sjældne jordarters elementer i Taptic Engine og lydmagneter.

En A15 Bionic Chip og 5G

Højdepunktet ved den nye iPhone SE uden tvivl A15 Bionic-chippen, der også findes i iPhone 13 serien. Chippen består af en 6-core CPU, 4-core GPU og en 16-core Neural Engine, der kan håndtere mere krævende workloads. Via annonceringen på Apple Newsroom, hævder Apple, at den nyeste iPhone er op til 1,8 gange hurtigere sammenlignet med iPhone 8.

En anden vigtig opgradering til 2022 iPhone SE er tilføjelsen af 5G. Det er dog vigtigt at bemærke, at enheden kun understøtter sub-6GHz 5G-netværk og ikke mmWave 5G, så du vil ikke få lynhurtige gigabit-plus hastigheder som omtalt i marketingmaterialet.

Læs også: Apples Peek Performance Event: iPhone SE, iPad Air og Mac Studio

På trods af den hurtigere chip og 5G hævder Apple, at telefonen holder længere end tidligere generationers modeller takket være en række effektivitetsforbedringer. I egne tests omtaler virksomheden, at modellen holder yderligere to timer under videoafspilning sammenlignet med 2020 SE. Derudover understøtter telefonen kablet hurtigopladning og trådløs Qi-opladning.

Forbedret kamera

Den nye iPhone SE kommer fortsat med et enkelt 12MP f/1.8 kamera på bagsiden, der er i stand til at optage 4K videoer ved 60fps. Telefonen bruger dog en nyere sensor med understøttelse af Smart HDR 4, Deep Fusion, Portrait mode og Photographic Styles. Disse forbedringer skulle føre til, at telefonen tager billeder med bedre dynamisk rækkevidde, flere detaljer i billeder i svagt lys, forbedrede og mere nøjagtige gengivelser af hudfarver og mere.

Videooptagelse er også blevet forbedret med optimerede støjniveauer og forbedret hvidbalance. Fronten fortsætter brug af et 7MP f2.2 kamera med Portrættilstand og Deep Fusion understøttelse.

Visse kamera-relaterede forbedringer er muliggjort af den mere kraftfulde ISP i A15 Bionic chippen. Det resulterer også i iOS 15’s Machine Learning funktioner som Live Text.

iPhone SE starter ved 3.999 kroner, og kan forudbestilles fra den 11. marts kl. 14:00 dansk tid, og den vil være tilgængelig fra fredag den 18. marts, og leveringen starter den 18. marts.

Credit & Billedrettigheder: Apple

Be Social!

Gearkassen.nu anvender Cookies. Ved at fortsætte med at bruge Gearkassen.nu lader du os smage dine Cookies. This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Læs mere