iPhone 14 Pro Max vs. Samsung Galaxy S23 Ultra
Credit: Adrienn

iPhone 14 Pro Max vs. Samsung Galaxy S23 Ultra

Samsungs Galaxy Unpacked event var propfyldt med et væld af ny hardware, inklusive Galaxy S23 serien. Denne serie inkluderer Galaxy S23, Galaxy S23 Plus og high-end modellen, Samsung Galaxy S23 Ultra. På trods af at der er tre telefoner, er den mest spændende afgjort S23 Ultra, som nu er udstyret med et 200-megapixel hovedkamera og Snapdragon 8 Gen 2 processoren, der, ifølge Samsung, er specielt tunet “til Galaxy”. Billedet herunder viser alle enhederne i den nye S23 serie.

Galaxy S23 serien Samsung
Credit: Samsung

Læs også: Test af Samsung Galaxy S23

Samsungs nyeste top-of-the-line flagskib Android-telefon er en direkte konkurrent til Apples iPhone 14 Pro Max, selvom ingen af lejrene vil indrømme den.

Spørgsmålet er, hvilken af disse to kraftfulde telefoner skal du vælge? Herunder sammenligner vi de to på tværs, og slutter af med vores bud på en vinder. Billedet herunder omfatter iPhone 14 Pro og iPhone Pro Max.

iPhone 14 Pro og Pro Max
Credit: Apple

Galaxy S23 Ultra specifikationer:

  • Størrelse: 3,07 x 6,43 x 0,35 tommer
  • Vægt 233 gram
  • Skærm: 6,8 tommer Dynamic AMOLE, 120Hz adaptiv opdateringshastighed, 500 ppi, 1.750 nit udendørs maksimal lysstyrke
  • RAM/lager: 8GB/256GB, 12GB 512GB/1TB
  • Processor: Snapdragon 8 Gen 2 til Galaxy
  • Biometri: Ultrasonic FP & Ansigtsgenkendelse
  • Bagkamera: 200-megapixel hoved (OIS) med laser autofokus, 12 MP ultrawide, 10 MP (OIS) telefoto og periskop telefoto
  • Selfie kamera: 12MP
  • Video: 8K ved 30 fps, 4K ved 60 fps, FHD ved 120 fps og 960 fps (Super Slow-Mo)
  • Zoom: 3X/10X optisk,100X Space Zoom
  • Batteri: 5.000 mAh
  • Opladning: Superhurtig opladning 2.0 op til 45W med USB-C, Hurtig trådløs opladning 2.0 op til 15W, Trådløs PowerShare

Apple iPhone 14 Pro Max:

  • Størrelse: 3,05 x 6,33 x 0,31 tommer
  • Vægt: 240 gram
  • Skærm: 6,7 tommer Super Retina XDR OLED, ProMotion op til 120Hz adaptiv opdateringshastighed, 460ppi, 2.000 nit udendørs maksimal lysstyrke
  • RAM/Lager: 6 GB RAM, 128GB/256GB/512GB/1TB
  • Processor: A16 Bionic
  • Biometrics: Face ID
  • Bagkamera: 48 MP hoved (OIS), 12 MP ultrawide, 12 MP 2X/3X telefoto
  • Selfie kamera: 12MP
  • Video: 4K ved 4 fps/25 fps/30 fps/60 fps,1080p ved 25 fps/30 fps/60 fps, 720p ved 30 fps, Filmisk 4KHDR ved 30 fps, Dolby Vision 4Kat 60 fps, ProRes 4K ved 30 fps eller 1080p ved 30 fps for 128 GB model
  • Zoom: 3X optisk zoom ind, 2x optisk zoom ud, 6x optisk zoomområde, Digital zoom op til 15X
  • Batteri: 4,323mAh
  • Opladning: Hurtig opladning op til 20W med Lightning, Trådløs opladning op til 7,5W, MagSafe trådløs opladning op til 15W

iPhone 14 Pro Max vs. Galaxy S23 Ultra: Design

Samsung Galaxy S23 Ultras design har ikke ændret sig fra den tidligere lancering. Den er forholdvis massiv i størrelse, med en 6,8 tommer skærm og buede kanter rundt om rammen og flade kanter i toppen og bunden.

Galaxy S23 Ultra
Credit: Samsung

Bagsiden af telefonen er mat, så der er altså ikke tale om en fingeraftryksmagnet, og quad-kamera-systemet fortsætter med at være en del af Samsungs flydende objektivdesign, da S22 Ultra ikke inddrager kameraøen som vi ser på S22 og S22 Plus. I bunden finder du S Pen gemt væk sammen med USB-C-opladningsporten, og siden gemmer på lydstyrkeknapperne.

Apples iPhone 14 Pro Max har ligeledes stort set samme design som iPhone 12, der kom på markedet for et par år siden. Det er altså et gennemprøvet design, med helt flade kanter langs rammen, med let afrundede hjørner. Du får her en stor 6,7 tommer skærm, og bagsiden af enheden har samme mat glasfinish.

iPhone 14 Pro Max design
Credit: Apple

Det tredobbelte kameraarray er arrangeret i en trekantet formation og er ret stort og uhåndterligt med hensyn til kamerabumpet. I bunden finder man Lightning-porten til opladning, og venstre side har lydstyrkeknapperne og mute-knappen, mens den højre side har sleep/wake-knappen.

Så om du er til det ene design frem for det andet, handler vel i bund og rund om personlige præferencer.

iPhone 14 Pro Max vs. Galaxy S23 Ultra: Skærm

Stater vi igen med at kigge på Galaxy S23 Ultra får du her en 6,8 tommer Super Dynamic AMOLED 2X Infinity-O QHD+ always-on skærm med en 1-120Hz adaptiv opdateringshastighed. Opløsningen er 1440 x 3088 pixels, hvilket er omkring 500 pixels per tomme (ppi) – hvilket betyder, at detaljerne er knivskarpe og klare, selv på en skærm i denne størrelse, imponerende. Når du er udendørs, kan den maksimale lysstyrke gå op til 1.750 nits, hvilket er respektabelt og gør det nemmere at bruge telefonen udenfor i direkte sollys.

samsung galaxy S23 Ultra skærm
Credit: Samsung

Rammerne på telefonen er relativt tynde, hvilket giver dig mere skærmplads at arbejde med, og selfie-kameraet og ansigtsgenkendelsessensoren er anbragt i en lille og enkel huludskæring

iPhone 14 Pro Max har en 6,7 tommer Super Retina XDR-skærm på 2796 x 1290 pixels, som tilbyder 460 ppi. Her er der også tale om en always-on skærm (sammen med iPhone 14 Pro), og den har ProMotion med op til 120Hz adaptive opdateringshastigheder. Det er en lignende opsætning til Galaxy-telefonen, og den lavere ppi er ikke noget, du vil bemærke.

iPhone 14 Pro Max skærm
Credit: Apple

iPhone 14 Pro Max noteres ved 1.600 nits peak HDR-lysstyrke, men er faktisk i stand til at ramme 2.000 nits peak lysstyrke, når det kræves. Det frontvendte selfie-kamera og Face ID-sensorer er anbragt i den nye Dynamic Island, som integreres med iOS 16 software for at variere i størrelse og tilpasse sig, hvad end du laver på enheden.

Læs også: Samsung Galaxy S23 vs. Google Pixel 7: Hvilken skal du vælge?

Selvom iPhone 14 Pro Max kan blive endnu lysere udendørs sammenlignet med Samsung Galaxy S23 Ultra, imponerer S23 Ultra på grund af Samsungs exceptionelle Super Dynamic AMOLED 2X skærm og højere opløsning.

iPhone 14 Pro Max vs. Galaxy S23 Ultra: Performance og batteritid

Samsung præinstallerer Galaxy S23 Ultra med Android 13 og dermed One UI 5.1. Faktisk kommer hele S23-serien med denne software. Alt er drevet af den nye Snapdragon 8 Gen 2 til Galaxy-chip fra Qualcomm, som er en optimeret version af Snapdragon 8 Gen 2 specielt lavet til Galaxy-enheder. Ikke kun er denne optimeret til Samsung, leverer også en hurtigere 3,3 GHz clockhastighed. Hvis du vælger 256 GB versionen, har du 8 GB RAM, og 512 GB- og 1TB varianterne kommer med 12 GB RAM.

S23 Ultra vil være i stand til at håndtere alt, hvad du kaster efter den. Galaxy S23 Ultra er en yderst kraftfuld enhed, langt ud over de fleste konkurrenter, som vil registreres som værende i samme high-end segment.

Men Apples processorer er også nogle potente processorer. Du finder Apples egen interne A16 Bionic-chip i iPhone 14 Pro Max, som har en seks-core CPU med to performance cores og fire effektivitets cores. Der er også en fem-core GPU og 16-core Neural Engine samt 6 GB RAM. Selvom det hele lyder som teknisk mumbo jumbo for den gennemsnitlige person, betyder det dybest set, at iPhone 14 Pro Max er spækket med power fra øverste hylde, og selvom den har mindre antal RAM end S23 Ultra, er det ikke noget, der holder den tilbage. Det er en utrolig kraftfuld enhed.

På batterisiden har S23 Ultra et 5.000 mAh batteri, som ikke er ændret fra den tidligere S22 Ultra. Men fordi S23 Ultra er udstyret med den optimerede Snapdragon 8 Gen 2 til Galaxy, holder batteriet længere end den forrige model, på trods af ingen ændring er tilført mht. kapacitet. Eftersom vi endnu ikke selv har testet S23 Ultra, har vi sammenholdt resultaterne fra anmeldere, og her viste 23 Ultra at holde strøm til lange og krævende dage med over 20% tilbage i tanken. Imponerende, når man tænker specifikationerne ind på S23 Ultra fra Samsung.

S23 Ultra understøtter også Super Fast Charging 2.0 ved en maksimal opladningshastighed på 45 watt med USB-C, har Fast Wireless Charging 2.0 understøttelse op til 15W og Wireless PowerShare (omvendt trådløs opladning) ved omkring 4,5W.

iPhone 14 Pro Max har en batterikapacitet på omkring 4.323 mAh, men den matcher stort set S23 Ultras daglange batterilevetid med lignende ydeevne på alle parametre. 14 Pro Max bruger dog stadig Lightning til at oplade, og den har en maksimal hurtig opladningshastighed på 20W, trådløs opladningshastighed på 7,5W og certificeret MagSafe opladning ved 15W. iPhone 14 Pro Max har ingen omvendt trådløs opladning, så du kan ikke bruge din iPhone 14 Pro Max til at oplade andre enheder som f.eks. dine øretelefoner.

iPhone 14 Pro Max vs. Galaxy S23 Ultra: Kameraer

Selvom S22 Ultras 108MP hovedlinse var imponerende, tager Galaxy S23 Ultra det et skridt videre med et massivt spring til et 200MP hovedobjektiv. Oven i købet har hovedobjektivet laser autofokus og optisk billedstabilisering (OIS). Quad-kamera-systemet har også et 12 MP ultrawide kamera, et 10 MP teleobjektiv og et 10 MP periskop-teleobjektiv, som tilbyder både 3x og 10x optisk zoom, samt 100x Space Zoom.

Galaxy S23 Ultra kamera
Credit: Samsung

Selvsamme var tilgængelige på sidste års model, men med Samsungs opgraderede software får nu 100x Space Zoom billederne til at fremstå knivskarp, svarende til 30x-Mode for et år siden. Denne 30x-Mode har også fået en overhaling og er nu godt på vej til at matche kvaliteten af 10x zoom. Det er et stort spring i kvalitet, og Samsungs S23 Ultra er fortsat den eneste telefonserie til at kunne håndtere dette zoomniveau. Vi undrer os dog over, at S23 er nedgraderet i forhold til selfie-kameraet fra 40MP på S22 Ultra til 12MP på S23 Ultra. WHY??

iPhone 14 Pro Max kommer overraskende nok til kort med hensyn til de rå tal, og på trods af modellen fik en stor opgradering sidste år. iPhone 14 Pro Max har et kamerasystem med tre linser med et 48 MP hovedkamera med OIS, et 12 MP ultravidvinkel-objektiv og et 12 MP 2x/3x teleobjektiv. Det frontvendte selfie-kamera er 12 MP. På iPhone 14 Pro Max kan du dog kun få 3x optisk zoom ind og 2x optisk zoom ud, altså omkring 6x optisk zoomområde (og digital zoom op til 15x).

iPhone 14 Pro Max kamera
Credit: Apple

Du får ikke noget i nærheden af S23 Ultras 100x Space Zoom, desværre, i hvert fald ikke før Apple inkorporerer en periskoplinse på fremtidige generationer af iPhone.

iPhone 14 Pro Max vs. Galaxy S23 Ultra: Software og opdateringer

Som tidligere nævnt, leveres Samsung Galaxy S23 Ultra med Android 13 og One UI 5.1. Samsung er vanen tro også ret gode til at opretholde supporten til sine flagskibsenheder – S23 Ultra burde få fire års Android OS-opdateringer, og der vil også være fem års sikkerhedspatch-opdateringer.

Det er dog svært at slå Apple, når det kommer til levetiden gældende for de fleste af dets enheder. For eksempel kan iOS 16 installeres på enheder så langt tilbage som iPhone 8, som udkom for seks år siden. Typisk skal vi forvente mindst fem års softwareopgraderinger til en iPhone-enhed, selvom det kan variere afhængigt af selve hardwaren. Med iPhone 14 Pro Max skulle vi dog stadig kunne forvente support i godt 5 år. iPhone 14 Pro Max er udstyret med iOS 16, så den vil sandsynligvis blive opdateret frem til mindst iOS 21, hvis ikke længere.

iOS 16 Apple software iPhone 14 Pto Max
Credit: Apple

Og selvom der ikke er nogen specificeret tidslinje for sikkerhedsopdateringer, er Apple ret gode til at levere sikkerhedsrettelser til ældre enheder.

iPhone 14 Pro Max vs. Galaxy S23 Ultra: Pris og tilgængelighed

Galaxy S23 Ultra er tilgængelig lige nu direkte fra Samsung, såvel som forhandlere.

Galaxy S23 Ultra kom i handlen til en pris lydende på $1.200 for 256GB modellen med valgfri lageropgraderinger til 512GB og 1TB. Du kan få Galaxy S23 Ultra i alle standardfarverne: Phantom Black, Cream, Green og Lavendel. Hvis du bestiller direkte fra Samsung, er der yderligere fire eksklusive farver at vælge imellem: Lime, Graphite, Sky Blue og Red.

Danske priser: Samsung Galaxy S23 Ultra, kan findes til omkring 9.600 kroner.

iPhone 14 Pro Max er i øjeblikket tilgængelig direkte fra Apple og via forhandlere.

Prisen for iPhone 14 Pro Max starter fra $1.099 for 128GB, og topper ved $1.599 for 1TB modellen. Hvis du Tilgængelige farver er Deep Purple, Space Black, Gold og Silver.

Danske priser: Dagens bedste pris er 10.135 kr. for 128GB versionen.

Både Samsung Galaxy S23 Ultra og Apple iPhone 14 Pro Max er meget kraftfulde smartphones, men skulle vi kåre en vinder, må det være S23 Ultra.

Begrundelsen for dette er, at S23 Ultra har en bedre skærm (AMOLED vs. OLED, højere ppi og opløsning), et hurtigt og kraftfuldt chipsæt med Snapdragon 8 Gen 2 til Galaxy, sammen med et 5.000 mAh batteri, 45W hurtigopladning med USB-C, 15W trådløs opladning og omvendt opladning. For ikke at nævne, S23 Ultra har et kraftfuldt 200 MP hovedkamera og 100x Space Zoom-funktioner.

Dette til trods for Samsung måske har færre års softwaresupport end Apple, må fire års OS-opgraderinger være ganske tilfredsstillende for de fleste. Hertil får du, som standard 256 GB lagerplads, op til 12 GB RAM, og hele otte farver at vælge imellem.

Om Apple finder terræn tilbage med ankomsten af deres kommende iPhone 15 serien, kan kun tiden vise.


Kilde & Billederettigheder: Samsung, Apple, Adrienn

Be Social!

Gearkassen.nu anvender Cookies. Ved at fortsætte med at bruge Gearkassen.nu lader du os smage dine Cookies. This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Læs mere