GOOGLE-PIXEL6A-5K2
Credit Google

Rygte: Datoen for Google Pixel 6a lækket

Rygte: Datoen for Google Pixel 6a lækket: Der er for nylig offentliggjort renders af den kommende Pixel 6a, hvilket giver os et indblik i, hvordan smartphonen ser ud. Ud over renders, er der nu også lækket detaljer om den mulige lanceringsdato for smartphonen.

Ifølge den pålidelige leakster, Max Jambor, vil Pixel 6a, den mere budgetorienterede variant af Pixel 6, blive officiel engang i maj. Sidste gang Google annoncerede telefoner på sin I/O event var helt tilbage i 2019 – Pixel 3a og 3a XL, så Google I/O event i 2022 kunne meget vel ende som affyringsrampe for Google Pixel 6a.

Kilde: Max Jambor

Pixel 6a vil ikke adskille sig meget fra Pixel 6 med hensyn til det overordnede design og kernefunktioner. Det forventes dog at Google Pixel 6a bliver en neddroslet version sammenlignet med den originale Pixel 6.

Læs også: Sådan afinstalleres Bloatware og system-apps uden root i Android

Samlet set er det for gennemsnitlige brugere svært at se forskellene mellem de to, da Pixel 6a minder meget om Pixel 6.

Selvom vi ikke er stødt på rygter relateret til prissætningen af den nye mellemklasse Pixel-smartphone, ser det ud til, at Google ønsker at konkurrere mod OnePlus 9RT.

Jungletrommernes trommen om specifikationerne omfatter en 6,2 tommer flad OLED skærm med et enkelt centreret punch-hole kamera. 6a forventes også at have dual bagkameraer og en enkelt LED-blitz. Rygtet omtaler ligeledes, at Google Pixel 6a vil bruge den samme 50MP Samsung ISOCELL GN1 sensor som den originale Pixel 6.

Max Jambor har endnu ikke omtalt alle specifikationer. For eksempel kendes detaljer relateret til kameraet og processoren ikke. Men det rygtes, at virksomheden måske bruger en mellemklasse Tensor processor eller en Snapdragon 778G i telefonen. Pixel 6a forventes at være tilgængelig i 6 GB eller 8 GB RAM med op til 128 GB lagerplads.

Andre funktioner inkluderer en USB Type-C fingeraftrykssensor på skærmen.

Max Jambor

Be Social!

Gearkassen.nu anvender Cookies. Ved at fortsætte med at bruge Gearkassen.nu lader du os smage dine Cookies. This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Læs mere