Download Windows 10 ISO images med seneste opdateringer (september 2022). Windows 10 ISO images (version 21H2 / November 2021 Update) er tilgængelige for download via Microsofts. Sådan gør du
Windows 10 ISO med seneste kumulative opdatering er nu tilgængelig i alle udgaver, sprog og to formater (64-bit og 32-bit), ifølge teknologigiganten.
Windows 10 version 21H2 opdateringen blev udgivet i november 2021, og Microsoft bekræftet, at opdateringen nu er bredt tilgængelig. Det betyder, at de fleste brugere mødes af denne mulighed, når de manuelt tjekker for opdateringer. Hvis du ikke kan se opdateringen, kan du downloade ISO’er af Windows 10 (version 21H2) for at opdatere enheder med det samme eller udføre en ren installation.
For at downloade ISO-filer til Windows 10 November 2021 Update (version 21H2) direkte fra Microsofts websted, har du to muligheder – skift din browserbrugeragent for at få direkte downloads eller prøv Media Creation Tool.
Direkte download Windows 10 21H2 ISO-filer fra Microsoft
For dem, der har brug for ISO image med det samme, følg vejledningen herunder for at få direkte downloadlinks (gyldig for alle udgaver) for at downloade Windows 10 November 2021 Update:
- Windows 10 21H2 engelsk (alle udgaver) 64-bit – 5,8 GB.
- Windows 10 21H2 engelsk (alle udgaver) 32-bit – 3,9 GB.
Links, der genereres fra Microsoft servere, udløber automatisk efter 24 timers oprettelse, og det anbefales derfor at fuldføre download inden for 24 timer ved at følge de steps, der er fremhævet nedenfor.
I denne vejledning fremhæver vi trin-for-trin instruktioner for at downloade Windows 10 ISO images og anvende opgraderingen manuelt.
Sådan downloader du Windows 10 ISO med seneste opdateringer
- For at downloade Windows 10 seneste ISO, gør følgende:
- Åbn standardwebbrowseren. I denne vejledning har vi valgt at bruge Chrome.
- I Chromium (Chrome, Edge osv.), klik på menuen med tre prikker (…).
- Klik på Flere værktøjer.
- Klik på Udviklerværktøjer.
- Dette åbner udviklervinduet i højre side af skærmen.
- Gå til Microsofts downloadcenter med udviklervinduet åbent.
- I Udviklervinduet skal du klikke på menuen med tre prikker (…).
- Se efter brugeragenten i ruden Netværksbetingelser.
- Deaktiver det automatiske valg af brugeragent.
- Vælg mobilbrowser ved at klikke på “Brugerdefineret/Custom…”.
- For eksempel kan du vælge “Chrome iPad” eller “Chrome Android”.
- Du skal vælge en mobilenhed som din brugeragent, fordi Microsoft kun tilbyder mediefilerne, når webstedet tilgås på en ikke-Windows 10-enhed.
- Tryk på CTRL + F5 for at åbne downloadcenteret i din nye brugeragent. Luk IKKE udviklervinduet.
- Hvis du fulgte ovenstående steps korrekt, vil du nu se siden “Download Windows 10 Diskimage (ISO-fil)”.
- Under ‘Vælg udgave/edition’ skal du vælge ‘Windows 10 November 2021 Update’.
- Vælg sproget til din ISO.
- Vælg enten 32-bit eller 64-bit. Dette udgør en ret stor forskel, så du skal være forsigtig, før du downloader filerne. Du kan bekræfte konfigurationen fra Indstillinger > System > Om.
Du SKAL følge disse trin, eftersom Microsofts downloadcenter er designet til at tvinge brugen af Media Creation Tool, når webstedet tilgås på en Windows 10 drevet pc.
Når du følger ovenstående, får du din webbrowser til at foregive, at du bruger et andet operativsystem. Som et resultat, når du opdaterer siden i browseren efter at have ændret brugeragenten, vil Microsofts webstedet tilbyde dig Windows 10 ISO i stedet for Media Creation Tool.
Hvis du fulgte ovenstående starter download af mediefilerne, og du kan lukke udviklervinduet.
Brug af Media Creation Tool til at oprette en ISO
Windows 10 Media Creation Tool kan også benyttes til at geninstallere operativsystemet, og Media Creation Tool kan downloade de nødvendige filer fra Microsoft.
Følg disse steps til at downloade ISO ved hjælp af Media Creation Tool:
- På Windows 10 skal du downloade Media Creation Tool til oprettelse af medier fra Microsofts webstedet (under Windows 10 installationsmediesektionen).
- Når værktøjet er downloadet, skal du åbne Media Creation Tool for at opgradere den aktuelle installation eller oprette et bootbart flashdrev.
- Klik på Ja, og giv programmet et par minutter til at forberede computeren
- Læs licensaftalen og klik på knappen Accepter.
- Når færdig, vil du præsenteres for skærmen “Gør et par ting klar” på din pc.
- På næste skærmbillede kan du enten opgradere computeren direkte eller oprette installationsmedier (ISO-fil) til en anden pc.
- Vælg Opret installationsmedie, og klik på knappen Næste.
- Vælg sprog, arkitektur og Windows version til dit ISO image.
- Under “Vælg hvilket medie der skal bruges”, vælg indstillingen ISO-fil og tryk på Næste. Hvis du vil oprette et bootbart USB-drev, skal du vælge den første mulighed i stedet for.
- Vælg en placering til at gemme din ISO-fil, og klik på knappen Gem.
- Når overførslen er fuldført, kan du lukke Media Creation Tool ved at klikke på knappen Udfør.
Sådan bruger du en Windows 10 ISO-fil
Windows 10 21H2 ISO filer kan bruges på en række forskellige måder. Hvis Media Creation Tool og andre programmer ikke virker, kan du bruge det til manuelt at installere operativsystemets seneste opdatering uden at miste filer/apps.
Før du går i gang med mediefilen, skal du vide, hvordan denne fungerer.
Et ISO image indeholder installationsfilerne til Windows 10 med de seneste kumulative og funktionsopdateringer.
På Windows 10 er der en masse værktøjer til at åbne disse mediefiler. Du kan dog altid bruge Stifinder, som kommer med indbygget funktionalitet til at montere ISO native uden behov for ekstra tredjepartssoftware.
Sådan opdaterer du din enhed til Windows 10 version 21H2 ved hjælp af ISO-filer:
- Åbn Stifinder.
- Gå til mappen Downloads, hvor ISO image er placeret.
- Dobbeltklik på filen “Win10_21H2_v2_English_x64.iso” for at mounte filen.
- Dobbeltklik på Setup.exe i mappen.
- Accepter vilkår og betingelser.
- Klik på Opgrader denne pc.
- Værktøjet vil nu søge efter kvalitetsopdateringer, såsom driver eller kumulativ opdatering, og det vil blive downloadet automatisk.
- Vælg Behold personlige filer, programmer og apps mulighed. Du vil få muligheder for at beholde alt, men du kan ligeledes udføre en ny installation. Det vil sige du mister al data på drevet du installerer på.
- Når du har valgt en handling, skal du klikke på ‘Installer’ eller ‘Næste’ og Windows 10 installationsprocessen begynder.
- Genstart.
Windows 10’s Setup.exe og Media Creation Tool er de to nemmeste måder at fuldføre installationen af alle funktionsopdateringer på. Windows Update og Update Assistant Tools kan nogle gange halte bagud i udrulningen af nyere versioner, og personligt benytter jeg mig altid af Media Creation Tool.
Hvor meget fylder november 2021 opdateringen?
På min installationsmaskine fyldte Windows 10 21H2 ISO 5,8 GB. Hvis du bruger din telefon, skal du sørge for, at du har mindst seks gigabyte data.
Det er også værd at bemærke, at links udløber efter 24 timer, og download genoptages ikke.
Som altid kan du springe besværet med mediefilerne over og downloade/installere Windows 10 November 2021 Update ved hjælp af Windows Update Settings eller Update Assistant. Denne proces er hurtigere, hvis du har maj 2021 opdateringen (version 21H1) installeret, fordi opdateringen er baseret på aktiveringspakken.
Kilde & Billedrettigheder: Microsoft