Microsoft 365
Foto: Microsoft

Sådan fortryder du afsendelse af Outlook-e-mail, efter at den er blevet sendt

Hvis du, ligesom jeg, nogle gange sender Outlook-e-mails, og kort efter kommer i tanke om, at du glemte at vedhæfte en fil, eller ønsker noget ændret, så er det faktisk muligt at tilbagekalde afsendte Outlook-e-mail.

Bruger du Microsoft 365 eller Outlook, kan du erstatte eller tilbagekalde e-mails, som du har afsendt. Sådan gør du:

Denne korte guide til at fortryde afsendelse af mail i Outlook, vil gennemgå, hvordan du kan rette en mail, du har sendt, og ligeledes hjemkalde den fra de modtagere, der endnu ikke har åbnet mailen. Microsoft giver dig også mulighed for at udskifte eller tilføje, så du kan tilføje eventuel manglende vedhæftede fil, billede eller præsentation.

Funktionen Outlook Message Recall giver dig mulighed for at trække meddelelsen tilbage og sende en erstatning – dette selvom du har klikket på Send. Det er vigtigt at notere sig, at tjenesten kun er tilgængelig, hvis både du og din modtager bruger en Microsoft 365- eller Microsoft Exchange-e-mail-konti i samme organisation. Hvis din e-mail-konto er konfigureret med enten MAPI eller POP, vil en tilbagekaldelse af beskeden desværre ikke virke. Det er også værd at bemærke, at du ikke kan genkalde en meddelelse, der er beskyttet af Azure Information Protection, eller meddelelser, der er i Outlook på nettet.

Fortryd en sendt email i MS Outlook:

  • Gå til mappen “Sendt post”
  • Find mailen, som IKKE skulle være afsendt.
  • Dobbeltklik på mailen fra sendt post.
  • Oppe i top baren / Ribbon, under kategorien “flyt”
  • Klik på knappen “Handlinger”
  • Og vælg “Tilbagekald denne meddelelse…” og vælg herefter hvordan du vil tilbagekalde.

Værd at huske, når du genkalder e-mails

På grund af kompleksiteten i at tilbagekalde e-mails og erstatte dem med nyligt opdaterede versioner, er det ikke altid muligt. For eksempel:

  • Hvis modtageren har valgt automatisk at behandle anmodninger og svar på møder.

De originale beskeder, der er markeret som læst på modtagerens computer, når e-mail-beskeden tilbagekaldes, vil modtageren blive informeret. Der vises en besked om, at du gerne vil slette beskeden. Beskeden forbliver dog i modtagerens Outlook-mappe.

  • Hvis modtageren ikke har valgt automatisk at behandle anmodninger og svare på møder.

Hvis modtageren åbner den tilbagekaldte besked først, slettes den originale besked, og modtageren informeres om, at du som afsender har slettet beskeden fra deres postkasse. Hvis tilbagekaldelsen mislykkes, vil både den originale og den tilbagekaldte besked være tilgængelig i modtagerens postkasse.

Læs også: Sådan logger du på som administrator på Windows 10 eller 11

Hvis meddelelsen befinder sig i en offentlig mappe, eller den tilbagekaldte meddelelse og den originale meddelelse findes i separate mapper, modtager modtageren en meddelelse, der vil underrette dem om, at Outlook-tilbagekaldsforsøget mislykkedes. Desværre vil dette ske uanset konfigurationer og læsestatus for beskeden. Men hvis modtageren ikke har læst den originale besked, vil afsenderen modtage en besked, der fortæller dig, at tilbagekaldelsen lykkedes.

Læs mere om funktionen Outlook Message Recall

Credit & Billedrettigheder: Microsoft

Be Social!