Din Android-smartphone kan mere end mange umildbart forventer, og med fremkomsten af kunstig intelligens (AI) udvider vores telefoners funktionalitet i kølvandet. En af de funktioner, som Android-smartphones har, er Google Lens, som åbner for et utal af funktioner takket være AI. En sådan funktion er at oversætte i realtid.
Læs også: Google Meet lancerer liveoversættelser
Du kan oversætte ethvert sprog både fra og til. Du kan besøge et land, hvor du ikke taler sproget og bruge Oversæt-funktionen til at begå dig, men hvordan bruger du denne? Dette gennemgår vi i denne artikel.
Hvordan oversætter du tekst på din Android-telefon ved hjælp af Google Lens?
Det er faktisk ret simpelt.
Trin #1: Først skal du åbne Google Lens på din telefon. Hvis du ikke har Google Lens installeret, skal du bare hente det fra Google Play Butikken, og Google Lens er gratis.
Trin #2: Start appen.
Trin #3: Hvis du mødes af en prompt, skal du bare tillade brugen af ”kamera”, eftersom en stor del af funktionaliteten på Google Lens omfatter brugen af telefonens kamera.
Trin #4: Du skal vælge ”Oversæt/translate” fra de tilgængelige muligheder.
Trin #5: Når AI-kameraet starter, skal du placere søgeren på den tekst, du vil oversætte på samme måde, som ville du tage et billede af et stykke papir.
Trin #6: AI’en vil herefter genkende sproget i teksten og oversætte det til det sprog, du kender, f.eks. tysk til engelsk, i realtid. Du kan endda ændre sproget i realtid.
Alternativ løsning
Trin #1: Du kan i stedet tage et billede af teksten, der gemmes i din telefons galleri.
Trin #2: Find billedet gallerieti og åbn det.
Trin #3: Du vil her se et Google Lens-ikon i øverste højre hjørne, klik på det.
Trin #4: Vælg ”Oversæt’-funktionen” og vupti, teksten vil blive oversat til standardsproget.
Trin #5: Igen kan du ændre sproget på outputtet, som du vil