Mozilla 97 Firefox
Credit: Mozilla

Firefox 97 ankommet: Nyheder, rettelser og bugfixes

Firefox 97 er lanceret, og kommer som forventeligt med nyheder, rettelser og bugfixes. Opdateringen inkluderer blandt andet fjernelse af colorway-temaer, nye rullepaneler med videre.

Denne artikel afdækker en oversigt over den nye browser – herunder hvad der er nyt, hvad der er ændret, og hvad der er blevet rettet.

Mozilla Firefox 97

Mozilla har lanceret Firefox 97 , som er tilgængelig til download via Mozilla fra d. 8 februar 2022.

Version 97 er seneste version af den gratis open source webbrowser, der fungerer på flere enheder. Browseren er gjort tilgængelig til Linux-, macOS- og Windows-platforme.

Firefox 97 er dog en beskeden opgradering selvom der er et par ændringer, der er værd at bemærke, og som har til formål at forbedre browseren.

Mozilla Firefox 97 er gratis at downloade på flere enheder – inklusive Windows-, macOS-, Linux- og Android-enheder. Hvis du er Windows- eller macOS-bruger, kan du enten opgradere til Firefox 97 direkte i appen eller i Microsoft Store.

Hvis du er en Linux-bruger, kan du downloade browseren fra Firefox hjemmesiden.

Hvad er nyt, hvad er ændret, og hvad er rettet i Firefox 97

Den første mest bemærkelsesværdige ændring er, at Firefox har fjerner colorway-temaer, som blev tilføjet i Firefox 94. Dette kommer næppe som en overraskelse, da de alligevel var planlagt i en begrænset periode.

Mozilla åbnede for muligheden for at vælge en sæsonbestemt farvepalet til din browser gennem farvetemaer, så du kan tilpasse din browser til et farveskema efter eget valg.

Temaerne udløber automatisk, når du installerer Firefox 97 på din enhed. Men frygt ikke – du har mulighed for at beholde din favorit af de 18 temaer ved blot at aktivere den, når funktionen udløber.

Læs også: Samsung Galaxy S22 Ultra nu officiel

Desværre vil du ikke være i stand til at skifte til nogen af de andre temaer, men i det mindste får du beholde et enkelt tema. Alternativt kan du bare holde dit yndlingsfarve-tema aktivt, når du installerer Firefox 97, så du automatisk kan beholde det, så længe du ikke ændrer det.

Du kan også vælge mellem seks nye tidsbegrænsede colorway-temaer i afsnittet “Temaer” i about:addons.

Ny scrollbar design på Windows 11 enheder

En anden ændring omfatter, at Firefox nu understøtter den nye type scroll-paneler på Windows 11.

Det nye design får browseren til at matche resten af Microsofts styresystem lidt bedre end tidligere, hvilket giver Windows 11 et mere homogent udseende.

Andre ændringer

Hvis du er Linux-bruger, vil du opdage, at du ikke længere har PostScript-udskrivningsunderstøttelse, selvom du stadig har mulighed for at bruge PostScript-printere.

Hvis du er macOS-bruger (macOS 11 eller en nyere version), vil du muligvis bemærke muligheden for at åbne og skifte til nye faner hurtigere i visse situationer, takket være optimering af indlæsning af systemskrifttyper.

Mozilla udgav frigav i samme omgang andre mindre justeringer og et væld af rettelser til Firefox 97 ud over dem, der er nævnt i denne artikel. Find disse her

Kilde & Billedrettigheder: Mozilla

Be Social!

Gearkassen.nu anvender Cookies. Ved at fortsætte med at bruge Gearkassen.nu lader du os smage dine Cookies. This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Læs mere