I modsætning til den tidligere opdatering, der tilføjede en del nye funktioner, omhandler dagens Windows 11 Build 22000.588 udgivelse udelukkende om kvalitetsforbedringer.
For dem, der ikke er klar over det, giver Release Preview Channel mulighed for at afprøve builds forud for den generelle udrulning i produktionskanalen. Der er igen tale om et valgfri preview-build, og brugere vil modtage de samme rettelser i patchcyklusser i april 2022.
Windows 11 Build 22000.588 kommer med én bemærkelsesværdig ændring – nyt prioriteringssystem til systemmeddelelser. Startende med Build 22000.588 kan Windows 11 nu vise op til tre højprioriterede notifikations-bundles på samme tid.
Dette kan hjælpe i situationer, hvor du modtager identiske meddelelser som alarm eller opkald. Det kan også være særligt nyttigt, når du har en alarm og notifikation indstillet til samme tid.
For eksempel hvis du måtte ønske at se både påmindelse og opkald på samme tid.
Læs også: Windows 11s Android Subsystem får nye funktioner
Ud over de tre højprioriterede notifikationer vil Windows 11 også vise en almindelig notifikation.
Som nævnt er Windows 11 build 22000.588 ikke en stor udgivelse, og indeholder intet, der skiller sig ud. Der er dog flere fejlrettelser, inklusive en rettelse til et problem, hvor UWP-apps ikke ville starte ved opstart.
Andre fejlrettelser i Windows 11 build 22000.588:
- En fejl er blevet rettet, hvor SystemSettings.exe holder op med at virke. Et andet problem er blevet løst, hvor searchindexer.exe ikke kunne behandle anmodninger korrekt og blokerede Outlooks offline søgefunktion.
- I nogle tilfælde ville Outlook-søgefeltet ikke returnere resultater for onlinefiler.
- Microsoft har rettet et problem, hvor opstartstiden for Windows kunne være længere end normalt. Dette problem opstår, når UI tread knyttet til en netværks API holder op med at reagere, hvis enheden bruger et 5G trådløst wide area netværk.
- Virksomheden har også løst et hukommelses-leak i wmipicmp.dll modulet, der forårsager høj hukommelsesforbrug.
Husk, at Build 22000.588 kun er tilgængelig for Windows Insiders, og snart blive udrullet til almindelige forbrugere som en valgfri opdatering.
Microsoft er i øjeblikket ikke bekendt med nogen nye problemer i denne opdatering, men brugerrapporter tyder på, at en designfejl kunne skjule Startmenuen, når musemarkøren befinder sig nær Startknappen.
Dette sker, når Startmenuen er centreret, og kan løses, hvis du deaktiverer widgets-knappen.
Credit & Billedrettigheder: Microsoft