Microsoft har annonceret hvad man vi sige er en ret så kontroversiel beslutning om at stoppe med at understøtte Android-apps på Windows 11, hvilket efterfølgende rejser spørgsmål om, hvordan Android-brugere vil reagere på ændringen. Denne ændring træder i kraft den 5. marts 2025, hvor Windows Subsystem for Android (WSA) ikke længere vil kunne køre Android-apps på Windows 11-operativsystemet.
Det betyder dermed, at Amazon Appstore på Windows og alle applikationer og spil afhængige af WSA vil ophøre med at fungere fra denne dato.
⚠️ Important: Amazon Appstore on Windows 11 will no longer be supported after March 5, 2025. Read the blog for more information.
Mens Microsoft vil fortsætte med at tilbyde teknisk support på Windows Subsystem for Android indtil 2025, vil adgangen til Android-apps være begrænset for Windows 11-brugere frem til denne deadline.
“Microsoft is ending support for the Windows Subsystem for Android™️ (WSA),” Læs dokumentet her
Denne beslutning kommer som en overraskelse for både udviklere og Android-brugere. Da Windows 11 blev lanceret i 2021, var en af de store funktioner netop understøttelsen af Android-apps via Windows Subsystem for Android. Dette åbnede muligheden for Windows-brugere at installere Android-apps på deres enheder fra Amazon Appstore. Microsoft var oprindeligt begejstret for at kunne tilbyde denne funktionalitet og det fremgik tydeligt, at Microsoft anså det som en af de store salgsargumenter for Windows 11.
Årsagerne til denne drastiske ændring er fortsat uklare. På trods af historiske uenigheder mellem Microsoft og Google om mobile økosystemer syntes de to virksomheder at have fundet et fælles fodslag i Windows 11. Det er dog ingen officielle tal der indikerer, hvor mange Windows 11-brugere rent faktisk benyttede sig af Android-apps på deres enheder. Måske har den manglende popularitet af Android-apps på Windows 11 ført til denne beslutning.
Beslutningen om at ophøre med at understøtte Android-apps i Windows 11 vil have vidtrækkende konsekvenser. Udviklere, der har tilpasset deres apps til Windows 11, står over for udfordringer, da deres arbejde nu muligvis ikke længere vil være relevant. På samme måde vil Windows 11-brugere, der har nydt godt af adgangen til Android-apps, blive påvirket af denne ændring.
Denne pludselige vending i Windows 11’s strategi rejser spørgsmål om retningen for Microsofts mobil- og app-strategi fremadrettet. Det kan være, at Microsoft ser behovet for at fokusere på andre områder af deres økosystem eller at ressourcerne er bedre anvendt andre steder. Uanset årsagen vil ændringen sandsynligvis have en betydelig indvirkning på både udviklere og brugere af Windows 11.
Kilde & Billederettigheder: Amazon, TheVerge