Mange af Jer vil nikke genkende til situationer, hvor der stilles krav om at “åbne porte” eller “Port Forwarding” af en eller anden grund. Uanset om det er en internetsikkerhedsfunktion, ekstern desktopadgang eller et online-baseret spil, kan der være gode grunde til at du konfigurerer Port Forwarding på din router. Før du tager springet, skal du være opmærksom på, hvad det nøjagtigt betyder, og de (relativt små) risici, der er involveret, og hvordan du holder kontrol over denne proces.
Hvad er porte?
Tænk på porte som virtuelle passager inde i din router, der styrer trafikken mellem din computer og internettet. Kun specifikke porte holdes altid åbne, så du ikke får uønsket eller skadelig trafik på din computer.
Visse porte har faste roller, såsom at levere webstedsdata til dine computere (porte 80 og 443), i de fleste tilfælde. Andre holdes i frie og kan bruges af andre applikationer (hvis udviklere tildeler porte, som disse apps kan køre på). Du kan finde en komplet liste over routerporte og hvad de er tildelt her.
Konfigurer først en statisk IP-adresse
For at Port Forwarding skal fungere, skal du konfigurerer en statisk intern IP-adresse (ipv4) til din enhed. Som standard er din ipv4-adresse sandsynligvis dynamisk, hvilket betyder, at den_altid_skifter, så Port Forwarding kan ikke fastgøre din enhed på dit hjemmenetværk out-of-the-box.
Windows
Gå til “Kontrolpanel -> Netværk og delingscenter -> Rediger indstillinger for netværkskort”
Højreklik på “Local Area Connection/Ethernet”, klik på Egenskaber (Properties,) og vælg derefter “Internet Protocol Version 4” på listen under Netværk-fanen, og klik på Egenskaber.
I det nye felt skal du vælge “Brug følgende IP-adresse.” Hvad du indtaster her, afhænger af dine IP-indstillinger. For at kontrollere dine egne IP-indstillinger skal du gå til kommandoprompten og indtaste ipconfig / all.
IP-adresse: skal have det samme subnet som din standard gateway, så skift kun tallene efter den sidste prik. For eksempel er min standard gateway “192.168.0.1”, og denne skal i dette tilfælde ændres til IP-adresse “192.168.0.100.”
Subnet-mask: indtast det samme nummer som det, der vises i ipconfig.
Standard gateway: igen de samme numre, som du ser i ipconfig.
Foretrukket DNS-server: samme som DNS-serverne i din ipconfig.
Når du er færdig, skal du klikke på OK, og du vil have en fungerende statisk IP-adresse.
Sådan åbnes porte og opsætning af Port Forwarding i Windows 10
Værd at skrive bag øret er, at det muligvis ikke er din router, der blokerer for porte, men derimod din firewall, så inden vi graver dybere, skal vi et smut forbi firewallindstillingerne og sørge for, at alle de relevante porte, du vil videresende, er åbne.
Hvis du ”bare” bruger Windows Defender Firewall (standard firewall i Windows 10), skal du klikke på Start, skrive “firewall” og åbne Windows Defender Firewall.
I det nye vindue skal du klikke på “Egenskaber”.
Klik nu på “Indgående regler” og derefter “Ny regel” til højre.
I det nye vindue skal du klikke på Port, Næste, og derefter vælge, om porten skal bruge TCP- eller UDP- forwarding. (TCP har tendens til at være mere populær, da det fejl-tjekker.) Vælg “Specifikke lokale porte” og den port eller række af porte, du vil åbne.
På det næste skærmbillede skal du klikke på “Tillad forbindelsen”. Bliv ved med at klikke på næste, indtil du kan give din nye regel et navn og en beskrivelse, og klik derefter på Udfør.
De (n) åbne port (er) vises nu som en regel på din indgående regel-liste, og disse porte er klar til brug til forwarding.
Port Forwarding på din router
Når du har gjort det, og du stadig har brug for at åbne portene, er turen kommet til routeren. Igen vil denne proces variere fra router til router, men den generelle proces er den samme.
1. Log ind på din router via din webbrowser. Typisk router-adresse (standard gateway) er 192.168.0.1, men det kan også være 192.168.1. (Se cheatsheet for listen over IP-adresser til din router.) Der er en god chance for, at din routeradresse (og adgangskode) er skrevet på din router, så kontroller blandt andet i bunden af routeren.
2. Når du er logget ind på din router, skal du gå til “Port Forwarding”. Det er typisk under “Avanceret -> Sikkerhed”, men det kan variere.
3. Du præsenteres ofte for en liste over felter, der skal udfyldes med tal.
– Lokal IP: indtast nummeret på den statiske IP-adresse, du har oprettet tidligere.
– Local start and end point: I de fleste tilfælde kan disse være de samme som ”external start point and external end point” Det kan være en række porte (for eksempel 8035-8040), eller det kan bare være en enkel port, i hvilket tilfælde du placerer det samme nummer i external start point and external end point. Hvis du har flere enheder, der forbinder til den samme applikation, kan du muligvis gøre det “lokale” portnummer forskelligt fra det faste “eksterne”.
– External start point and end point: dette dikteres af den port, der bruges af din givne applikation. Se listen, vi linkede til tidligere, for at finde applikationen.
Eksternt startpunkt og slutpunkt: dette dikteres af den port, der bruges af din givne applikation. Se listen, vi linkede til tidligere, for at finde applikationen.
– Protokol: applikationen skal specificere, hvilken type protokol den bruger. De fleste er TCP, og nogle er UDP, men hvis du er usikker, skal du vælge “Begge”.
– Enabled: Aktiverer eller deaktiverer Port Forwarding.
Port forwarding har mange anvendelsesmuligheder, og mens de fleste applikationer er indstillet til at udføre opgaven for dig, er det godt at være forberedt, hvis du har brug for mere kontrol over situationen.
Kilde: Sscsrl.com
