3D-printere har i de seneste år været gennem en enorm udvikling, og de findes i dag i alverdens typer med forskellige printmaterialer. De benyttes i dag fra alt fra husbehov til industribrug, hvor man kan få hurtige prototyper af en ønsket model. Der kan printes alt fra cement og metal til plastik og carbon fiber. Ja, man bliver faktisk overrasket over hvad man kan printe med i dag, men til det huslige behov vil man hovedsageligt benytte sig af forskellige plastik materialer fremfor metaller (medmindre man er virkelig entusiastisk og rig!).
Indholdsfortegnelse
Hvordan fungerer en 3D-printer?
En 3D-printer er i bund og grund det modsatte af en CNC-fræser, som borer materiale væk fra noget solidt materiale. En 3D-printer tilføjer i stedet et lag af materiale, som hernæst bliver bygget videre på med et nyt lag, og efter alt fra minutter til dage, har man et færdigt printet 3D-objekt (også kaldet et ’emne’) – voila!
Læs også: Sådan downloades og installeres Windows 11 (leaked build)
Den mest almene printer er noget man kalder for FDM/FFF-printere. Denne type printer bruger (typisk) en rulle plastik, som bliver sprøjtet ud gennem en lille dyse, som er varmet op til ca. 200+ grader celsius. Printerens dyse bevæger sig rundt på en overflade (også kaldet en printbed), og imens den sprøjter det smeltede plastik ud, bliver det kølet ned ved hjælp af en lille blæser. Dette får plastikken til at størkne med det samme, som gør at det kan bibeholde dens form.
Når printeren er færdig med at sprøjte plastik ud i det første lag, vil z-aksen (højden) hæve sig, og sprøjte plastik ovenpå det lag. Sådan vil den fortsætte indtil emnet er printet færdigt!
Hvad kan man 3D-printe?
I bund og grund kan man printe alt. En 3D-printer har visse begrænsninger i form af detaljegrad, dimensionstolerancer og bestemte konstruktioner, som kan være svære at printe. Man kan virkelig få meget sjov ud af en 3D-printer, og har man den mindste interesse i at skabe noget på en computer, og derefter se modellen i virkeligheden – så vil du ikke fortryde købet!
De kreative hobbyister har tendens til at designe og printe små praktiske plastikdimser, der kan hjælpe dem med at skabe en nemmere hverdag! Mangler du en skydelås, fordi din terrassedør ikke må åbnes af ungerne, når de leger ude i haven for sig selv? Print den! Eller måske er du træt af at dit headset ligger og flyder på dit skrivebord? Jamen print en headsetholder, som passer til netop dit headset! Det er virkeligt SÅ simpelt!
Her er blot nogle eksempler af hvad man kan printe:
- Telefoncovers
- Kreative vaser
- Interiør
- Kroge til jakker, værktøj og andet
- Kaffefilter-holder
- Hjul
- Cykelhåndtag
- Cosplay-masker
- Og meget mere…
Havelås 
Svampeholder (hjemmedesignet!) 
Vase 
Lithophane printning 
Julekroge
Hvilket filament kan du printe med?
Når du skal til at vælge hvilket filament (plastik) du skal printe med er der nogle forskellige overvejelser du skal gøre dig. Det er ikke lige nemt at printe med hver type filament, og derfor bør man overveje hvor meget tid, krudt og frustration du vil bruge på det. Dermed ikke sagt at selv det nemme ikke kan give problemer, men der er en stor forskel.
PLA – det nemme
Plastikmaterialet PLA er nok det nemmeste at printe med, hvis man lige har købt sin nye 3D-printer, og gerne vil i gang hurtigst muligt uden de store problemer. PLA har den fordel at det ikke så nemt bliver påvirket af vind og temperaturskift i lokalet, som typisk gør at dit emne vil komme til at warpe (krympe sig sammen, typisk i hjørnerne), og du vil opleve at mange af dine prints ikke behøver alverdens justeringer på computeren for at få et flot færdigprintet emne.
Læs også: Sådan blokeres websteder i Safari på iPhone og Mac
PLA fås også som PLA+ eller MAX, som er et opgraderet PLA-materiale med en markant højere styrke, og det har desuden også typisk en flottere overflade. Materialet koster en anelse mere, men helt sikkert det værd, hvis man skal til at printe for første gang og vil have noget som dur!
ABS – det seriøse
Plastikmaterialet ABS kommer man heller ikke uden om, og det var noget af det første, som man rent faktisk printede med. LEGO bruger ABS plastik til sine legoklodser, og det gør de især på grund af materialets robusthed, og at det først begynder at deformere sig ved en rigtig høj temperatur. Dette gør materialet velegnet til udendørsbrug om det måtte være kroge til værktøj/haveredskaber, dørhåndtag eller krukker til dine potteplanter.
Når man 3D-printer med en FDM-printer, så vil man typisk kunne ane de forskellige lag, som er blevet sprøjtet ud af dysen – nogle gange mere end andre. ABS kan faktisk efterbehandles med Acetone, som kan forvandle et 3D-printet emne til en flot støbt lignende genstand. Det gør en forskel for rigtig mange mennesker, som er interesseret i et mere æstetisk flot 3D-print.
Ulempen ved materialet er at det er svært at printe med. Har din 3D-printer ikke et kabinet omkring sig, så vil du være nødsaget til at bygge en. Et kabinet fungerer som et slags bur, som holder vind og temperaturforskelle væk, da især ABS nemt bliver påvirket af disse faktorer. Vælger du at printe uden et kabinet, så vil dit emne warpe, få en grim og unøjagtig overflade og have svært ved at hæfte sig fast på printerens heatbed.
TPU – det sjove
Dette materiale er sjovt, når du rent faktisk ender med at få et succesfuldt print. TPU-filament er en del af det termoplastiske elastomerer, som bliver bløde når de opvarmes. Resultatet af dette er et, ja, blødt plastik emne. Materialet er sjovt at eksperimentere med, da man kan printe emner, som er anderledes! Det kan være et bildæk til en 3D-printet bil. Det kan også være at du som nybagt far skal børnesikre hjemmets skarpe kanter, og du gerne være vil være en ægte DIY-mand – print nogle kantbeskyttere!
Materialet kan være svært at printe med, og du kan ende med at sidde i timevise og fifle rundt med forskellige indstillinger for at nå det ønskede resultat. Jeg vil dog erkende, at følelsen, når det endelig lykkes, er fantastisk!
Hvordan designer man en model til et 3D-print?
Når du har downloadet nok modeller fra www.thingiverse.com, finder du ud af at nogle modeller ikke helt passer til dit behov. Du tænker måske, at du kan skabe en endnu bedre model end den, som i forvejen ligger tilgængelig online. Når du begynder at have disse tanker, er det tid til at lære at skabe en 3D model selv!
Først og fremmest skal du bruge et 3D-software. Der findes groft set to typer. Et CAD-software og et 3D-modelleringssoftware. Forskellen på programmerne er store, da man konstruerer sin model på forskellige måder. Det bedste software til dig kommer i sidste ende an på, hvad du gerne vil have modelleret.
Et 3D-modelleringssoftware bliver oftest brugt af artister, som skaber modeller til spil, film eller andet fiktivt. Man har generelt mere modelleringsfrihed end i et CAD-software.
I et 3D-modelleringssoftware vil man typisk starte med at vælge en form. Det kan f.eks. være en cylinder, en terning eller en kugle. Der er mange forskellige forme, men idéen er at man skal finde én form, som er nogenlunde lig med det, som man gerne vil modellere. Skal man f.eks. modellere en flaske, vil det give god mening at starte med en cylinder. Herefter begynder man at manipulere denne form, så den får den ønskede facon.
Et CAD-software er oftest brugt af arkitekter, ingeniører og i andre fag indenfor konstruktion. Grunden til dette er, at man ikke blot manipulere en form, men faktisk tegner hver linje ud fra definerede dimensioner. Dette gør det muligt for computeren at kunne beregne slagfasthed, udføre avancerede mekaniske analyser, lave droptests, se holdbarheden på forskellige materialer osv.
Dog betyder dette, at man har markant mindre modelleringsfrihed, da alle mål skal defineres – hvilket kan gøre processen markant længere, hvis din model skal have ’atypiske’ former.
Finder du dig selv i en situation, hvor du ikke ved hvad du skal vælge, så synes jeg du skal forsøge at prøve to forskellige programmer i en uge, og herefter beslutte dig for hvad du fandt mest intuitivt.
Hvordan printer jeg min 3D-model?
Når du skal have din 3D-model printet, skal du bruge et slicer software, som praktisk talt skriver koden til din 3D-printer. For at et slicer software kan indlæse dit emne, skal din 3D-model eksporteres som en .stl fil.
Jeg kan personligt anbefale to slicer softwares som hedder Cura og Prusa Slicer. De er begge forholdsvis intuitive med mulighed for både begynderindstillinger og avancerede indstillinger. Du vil næppe begynde at lege med for mange avancerede indstillinger fra starten, da der er prækonfigurerede profiler til langt de fleste printere i dag, som giver et meget godt resultat fra starten af. Du vil med tiden få behov for at justere flere indstillinger, når du begynder at printe med materialer som ABS, PETG og TPU.
I starten skal du blot koncentrere dig om:
- Hvordan skal din 3D-model printes? Har den brug for supportmateriale?
- Hvilken temperatur passer til det filament du har? Du skal være opmærksom på, at brandet på dit filament, kan have stor betydning for hvilken temperatur der er bedst – også indenfor samme type plastik. Dette kræver at du prøver dig frem med f.eks. en temperaturtest – se her
- Skal din 3D-printede model være solid? Sørg for at ændre din infill densitet.
- .. og det vigtigste af alt – sørg for at justere din heatbed. Det er kritisk, at den er så plan som mulig. Også for de printere, som har en ABL (Auto Bed Level)!
Dette er faktisk alt hvad du behøver før du begynder at printe for første gang.
Hvordan kan jeg få mit 3D-print til at se pænere ud?
På FDM/FFF-printede emner vil man ofte kunne ane, hvor de forskellige lag er blevet sprøjtet ud. Det er ikke pænt. Heldigvis er det muligt at efterbehandle sine 3D-prints, så man kan få dem til at blive en anelse pænere!
Har du printet dit emne i ABS har du mulighed for at efterbehandling med Acetone. Det bliver rigtigt flot! Metoden er ret simpel, og kan sættes op med få redskaber
Det eneste du skal bruge er en kasse med Acetone i bunden, en blæser og en eller anden form for stander eller holder, så dit 3D-printede emne ikke rører Acetonen. Blæseren skal monteres i toppen, og skal ellers bare få dampene til at suse rundt i den lukkede kasse. Efter 20-30 minutter – VOILA. Jeg kan anbefale at se denne video, hvis du synes det lyder interessant. Vær opmærksom på, at Acetonen skal være i stuetemperatur som minimum, og du kan derfor få brug for en opvarmet bund.
Læs også: G Suite: Den ultimative guide
Printer du med PLA-filament, og har brug for at efterbehandle emnet, så er du nødt til at gå en anden vej end Acetone. Det bedste resultat fås ved at slibe dit emne med sandpapir, så det får en jævn overflade over hele printet. Når dette er gjort, skal du smøre eller sprøjte noget grounder på emnet, så du kan farve det med spraymaling. Jeg har set personer i adskillige grupper, som har brugt Metallic spraymaling til at farve deres 3D-printede Iron Man masker. Det giver et vildt godt finish, og ser overraskende godt ud bagefter!
