ExecutableFix har afsløret de første detaljer om det kommende next-gen AMD-socket.
AMD AM5, efterfølgeren til AM4, vil efter alt at dømme komme med et LGA1718-socket. AMD ændrer tilsyneladende sin sokkeltype fra PGA til LGA (land grid array), hvilket betyder, at der ikke er nogen pins på næste generations AMD-processorer, i stedet vil pins blive placeret på bundkorts socket.
ExecutableFix bekræftede, at platformen understøtter dual-channel DDR5-hukommelse, men overraskende nok er PCI Express Gen5-understøttelse eksklusiv til Zen4 Genoa (EPYC) processorer. Dette betyder, at den næste generation af AMD-forbrugerprocessorer bibeholder PCIe Gen4-understøttelse. AMD AM5-processorer skal konkurrere med Intel Alder Lake-S, som nu bekræftes at understøtte PCIe Gen5-interface såvel som DDR5.
I øjeblikket vides det ikke, hvornår AMD planlægger at lancere sin næste generation af AM5-bundkortserien, men ExecutableFix mener, at disse kommer i form af en 600-serie, en efterfølger til den eksisterende X570 og den kommende X570S-opdatering, der stadig indeholder AM4-sockets.
Det rygtes, at de første Zen4- og AM5-forbrugerprodukter navngives Raphael. Tidligere rygter har antydet, at Raphael lanceres i 2022. Dette antyder, at Intel Alder Lake-platformen ikke kun ville være først på markedet, men også understøtte både DDR5 og PCIe Gen5, og dermed længe før AMD AM5-platformen sættes i søen.
Værd at notere er, at AMD endnu ikke officielt har bekræftet Warhol og Raphael.
Source: ExecutableFix