Far out Apple
Credit: Apple

Her er alt, hvad Apple annoncerede under ”Far Out” eventet

På gårsdagens Apple “Far Out” lanceringsbegivenhed, annoncerede IT-giganten flere nye produkter. Virksomheden præsenterede en spændende ny iPhone 14 serie med adskillige bemærkelsesværdige ændringer sammen med Apple Watch 8, Apple Watch Ultra og den seneste AirPods Pro.

Apple startede sparkede showet i gang med at fremvise sit nye Watch 8 ur, og efterfølgende, hvad vi alle var samlet for; iPhone 14. Disse produkter tilbyder optimerede funktioner til at forbedre brugernes liv, såsom ”crash detection, SOS emergency satellite support” og meget mere.

Hvis du ikke havde tid til at følge med under livestreamen, har vi her samlet alle de sprøde detaljer

Her er alt, hvad Apple afslørede ved gårsdagens ”Far Out” begivenhed, og hvornår du kan købe dem.

iPhone 14 er frigvet!

Den nye iPhone 14 Pro markerer begyndelsen på enden for Apples Face ID-notch. Der bliver fire enheder i iPhone 14 serien. iPhone 14, en ny iPhone 14 Plus, en high-end iPhone 14 Pro og iPhone 14 Pro Max. Disse telefoner bruger et eSIM og alle kommer med den nye nødsatellittilstand. Og nej, Apple udgav ikke en ny Mini-version af iPhone.

iPhone 14
Credit: Apple

For det første er den almindelige iPhone 14 ikke en radikal ændring fra tidligere år, selvom den nye iPhone 14 Plus bygges med en større 6,7 tommer skærm. iPhone 14 tilbyder et nyt frontkamera med autofokus, et forbedret kamerasystem, længere batterilevetid og et nyt mode for at imødekomme en mere jævn/flydende videooptagelse. iPhone 14 har stadig et notch, men det er overall en forbedret telefon og Apple lover brugerne den bedste batterilevetid til dato for en iPhone.

iPhone 14 Pro
Credit: Apple

14 Pro og iPhone 14 Pro Max udstyres med A16 Bionic chippen, som blandt andet skal varetage deres nye Always-On Display (AOD) og variable opdateringshastigheder.

Always-On Display (AOD) er en populær funktion på Android-telefoner. Skærmen skifter til en lavenergitilstand og viser konstant klokkeslæt, dato, meddelelser, batterilevetid og andre vigtige oplysninger. Ifølge Apple, vil den nye iPhone i løbet af 8 timer, bruge mindre end 5% af batteriet.

Læs også: Apple Store nede forud for lancering af iPhone 14

Det famøse notch er den mest markante ændring af iPhone 14 Pro og Pro Max. Med denne nye telefon er Apples notch denne gang mindre og afrundet, og firmaet kalder det “Dynamic Island”, fordi iOS 16 gør fuld brug af dette notch. Apple har valgt at udnytte notch-området til et meddelelsescenter, hvilket er ret smart.

Med betalinger, Apple Music, notifikationer med videre, forvandles og animeres dette notch til et notifikationscenter.

Dynamic Island”
Credit: Apple

Den nye iPhone 14 Pro har en skærm med variabel opdateringshastighed, der er lysere end nogensinde før, og fremstår knivskarp. På bagsiden finder vi et stærkt forbedret 48 MP primært kamera, et nyt 12 MP ultravidvinkelt objektiv og forbedringer til Pro kamerasystemet med fire zoommuligheder.

Alle fire nye iPhone 14 modeller, sammen med det nye Apple Watch Series 8, har alle en ny crash-detekteringsfunktion. Takket være nye sensorer, interne mikrofoner, gyroskoper og accelerometre, kan disse enheder registrere, hvis du kommer udfor uheld, og øjeblikkeligt advare primære kontakter, nødtjenester og mere.

Phone 14 & 14 Plus: Priser og tilgængelighed

Vender vi blikket mod iPhone 14 og iPhone 14 Plus, så meldes disse tilgængelige i farverne midnat, blå, stjerneskær, lilla og (PRODUCT)RED. På lagerfronten kan du vælge mellem 128 GB, 256 GB og 512 GB.

Australien, Canada, Kina, Frankrig, Tyskland, Indien, Italien, Japan, Singapore, Spanien, Thailand, De Forenede Arabiske Emirater, Storbritannien, USA og mere end 30 andre lande og områder, kan forudbestille iPhone 14 og iPhone 14 Plus fra kl. 14 dansk tid fredag den 9. september. iPhone 14 er tilgængelig fra fredag den 16. september og iPhone 14 Plus fra fredag den 7. oktober.

iPhone 14 vil være tilgængelige i Malaysia, Tyrkiet og 20 andre lande og områder fra og med fredag den 23. september.

Nødopkald SOS via satellit bliver i første omgang tilgængeligt i USA og Canada til november, og tjenesten er inkluderet gratis i to år ved aktivering af iPhone 14 og iPhone 14 Plus.

Prisen på iPhone 14 lyder på 8.299 kroner – dette FØR ombytning fra ældre model og iPhone 14 Plus for 9.299 kroner – dette FØR ombytning fra ældre model. iPhone 14 og iPhone 14 Plus kan rammer autoriserede Apple retailers/forhandlere og udvalgte udbydere.

Kunder, der erhverver sig iPhone 14 og iPhone 14 Plus, tilbydes Apple Arcade i tre måneder kvit og frit sammen med et nyt abonnement.

Forudbestillinger til iPhone 14 serien starter fra den 9. september med priserne beskrevet ovenfor. Kunderne vil modtage deres nye iPhone fra den 16. september. iPhone 14 Plus kommer med en mindre forsinkelse, og vil først fremsendes fra den 7. oktober.

iPhone 14 Pro & Pro Max: Priser og tilgængelighed

iPhone 14 Pro og iPhone 14 Pro Max fås i dyb lilla, sølv, guld og space-black og med 128 GB, 256 GB, 512 GB og 1 TB lagerplads.

Kunder i Australien, Canada, Kina, Frankrig, Tyskland, Indien, Italien, Japan, Saudi-Arabien, Singapore, Spanien, Thailand, De Forenede Arabiske Emirater, Storbritannien, USA og 30 andre lande og områder, kan forudbestille iPhone 14 Pro og iPhone 14 Pro Max fra kl. 14 fredag ​​d. 9. september, og vil være tilgængelige fra fredag ​​den 16. september.

iPhone 14 Pro og iPhone 14 Pro Max vil være tilgængelig i Malaysia, Tyrkiet og 20 andre lande og områder fra fredag ​​den 23. september.

Nødopkald SOS via satellit bliver i første omgang tilgængelig i USA og Canada til november, og tjenesten er gratis i år ved aktivering af iPhone 14 Pro og iPhone 14 Pro Max.

iPhone 14 Pro vil koste 10.499 kroner før ombytning og iPhone 14 Pro Max vil dræne budgettet for 11.499 kroner via Apple Store appen. iPhone 14 Pro og iPhone 14 Pro Max kan ligeledes købes hos autoriserede forhandlere samt udvalgte udbydere.

Kunder, der køber iPhone 14 Pro og iPhone 14 Pro Max, tilbydes Apple Arcade gratis i tre måneder sammen med nyt abonnement. Læs mere HER

Apple Watch 8 Series

Som forventet debuterede Apple også med et nyt og forbedret Watch Series 8. Ved første øjekast ligner Apple Watch 8 meget sine ældre søskende, men i bunden og på indersiden, har Apple flere nye tricks i ærmet.

Apple Watch 8 Series
Credit: Apple

Til at begynde med har Apple Watch Series 8 to nye temperatursensorer til sundhed, fitness og ovulation features. Apple Watch Series 8 har også de samme sensorer som iPhone 14 til crash detection,, plus et væld af andre lækkerier.

Apple introducerede en ny lavstrømstilstand, der lover op til 36 timers batterilevetid, når det er nødvendigt, internationale roamingmuligheder, opgraderinger til de avancerede cyklussporingsfunktioner, nye urskiver og nye muligheder for urremme.

Apple Watch Series 8 ankommer fra d. 16 september. Apple Watch Series 8 fås fra 3.899 kroner, og Apple Watch SE fås fra 2.399 kroner.

Apple Watch Ultra

Apple præsenterede deres længeventede Apple Watch Ultra, men i stedet for at kalde det “Pro”, besluttede Cupertino at navngive det Apple Watch Ultra.

Apple Watch Ultra
Credit: Apple

Det nye Apple Watch Ultra fik velfortjent opmærksomhed, i hvert fald efter min mening. Apple Watch Ultra er et helt nyt produkt. Tag alt, hvad du elsker ved Apple Watch, gør det så bedre og mere robust, og smid derefter alle former for smart software ind i opskriften for at få det fulde udbytte af dets flotte udseende.

Vi taler om en titaniumramme, der fuldt ud beskytter den lysere safirkrystalbeklædte skærm, bedre højttaler og endda nye sportsfokuserede bands, som er vævet løkkebånd kaldet “Alpine” til klatrere.

Apple Watch Ultra rem
Credit: Apple

Apple Watch Ultra har en større digital krone med dybere riller, der er nemmere at bruge, selv med handsker på, plus der er en dedikeret “handlingsknap” til øjeblikkeligt at starte træning, cykelsporing, vanddykningsfunktioner og meget mere. Uret er denne gang højere, takket være en ny højttaler. Den nye højttaler fungerer også som en høj 86db sirene, der vil hjælpe folk med at finde dig ude i ørkenen på en vandre- eller cykelstier, samt i en nødsituation.

Ultra er endda certificeret til “rekreativ dykning” og kan håndtere dybder på omkring 130 fod, og vil tilmed vise dig din vanddybde på displayet.

Apple Watch Ultra frigives fra den 23. september:

Kunder i Australien, Canada, Frankrig, Tyskland, Indien, Japan, De Forenede Arabiske Emirater, Storbritannien, USA og over 40 andre lande og områder kan bestille Apple Watch Ultra fra i dag, og modeller er tilgængelig i butikkerne fra den 23. september.

Apple Watch Ultra koster 7.799 kroner. Læs mere HER

AirPods Pro (2nd Generation)

Sidst men ikke mindst præsenterede Apple endelig en opdatering til sine mest populære trådløse øretelefoner. Vi taler om den nye og forbedrede 2. generation af AirPods Pro.

AirPods Pro (2nd Generation)
Credit: Apple

Apples nye AirPods Pro kommer med det samme overordnede design, der nu tilbyder en ny SX-øre tip mulighed for dem med mindre ører. Bortset fra udseendet er alt andet ændret på indersiden og med opladningsetuiet. Den største opgradering kommer i form af nyt fokus på den aktive støjreduktion, hvilket burde placere dem på niveau med konkurrenterne.

Den nye AirPods Pro 2nd Generation tilbyder 2x ANC, og lover at bidrage med at forhindre støj fra omverdenen i at afbryde din musik eller podcast. En ny “Adaptive Transparency” tilstand vil stadig give mulighed for at høre omverdenen, når det er nødvendigt, men stadig blokere ekstremt høje lyde som f.eks. et forbipasserende tog.

AirPods Pro 2nd Generation
Credit: Apple

Disse nye Pro-buds har et såkaldt Spatial Audio, conversation boost mode, samtale boost mode, og kontrollerne på siden er nu med kapacitive touch, så du kan slide en finger ned i kabinettet for at øge lydstyrken. Og endelig fungerer AirPods Pro 2nd Gen-opladningsetuiet nu med Apple Watch opladere, og har en indbygget højttaler, der hjælper dig med at finde et tabt eller manglende etui, og der er endda føjet en lanyard-løkke til opladningsetuiet.

AirPods Pro (2. generation) prissættes til 2.299 kroner og kan bestilles fra den 9. september.

AirPods Pro (2. generation) kan købes i butikkerne fra den 23. september. Læs mere HER


Kilde & Billedrettigheder: Apple

Be Social!

Gearkassen.nu anvender Cookies. Ved at fortsætte med at bruge Gearkassen.nu lader du os smage dine Cookies. This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Læs mere