Sony opkøber Bungie
Credit: Bungie, Engadget

Sony opkøber Bungie

Kommer handlen i hus, vil Bungie slutte sig til Sony Interactive Entertainment-familien, som omfatter Insomniac Games, Naughty Dog, Guerrilla Games, Sucker Punch Productions, Bluepoint Games og en håndfuld andre prominente studier. Så det er et godt køb for Sony.

Bungie positionerer opkøbet som starten på en ny æra for virksomheden, hvor de kan fokusere på global multimedieunderholdning, ikke udelukkende spil. Bungie vil bevare den kreative kontrol over franchiserne og fortsætte med at udvikle sig til flere andre platforme end PlayStation, ifølge et blogindlæg af CEO Pete Parsons.

Læs også: CD Projekt Red arbejder på et nyt spil

“We will continue to independently publish and creatively develop our games,” he said. “We will continue to drive one, unified Bungie community. Our games will continue to be where our community is, wherever they choose to play.​”

Aftalen kommer efter nyheden om, at Microsoft køber Activision Blizzard for 69 milliarder dollars. Det viser tydeligt, at massive virksomheder inklusive Microsoft, Sony og andre er i gang med at sætte sig på så mange studier, som de kan, i en kamp om eksklusive og store titler. Som konsolproducenter har Sony og Microsoft meget magt i forhandlingerne med millioner af publikummer på PlayStation- og Xbox-platformene.

Disse aftaler giver de opkøbte studier finansiel stabilitet, produktionsstøtte og vidtrækkende marketingplaner, selvom de bliver nødt til at operere inden for et virksomhedsøkosystem og potentielt binde deres spil til specifikke platforme.

Kilde & Billedrettigheder: Bungie, Engadget

Be Social!