Ford lancerer syv nye elbiler i Europa inden 2024
Foto: Ford

Ford lancerer syv nye elbiler i Europa inden 2024

Ford vil lancere syv nye elbiler i Europa inden 2024, hvoriblandt vi finder en ny crossover, der bruger Volkswagens MEB-platformsteknologi.

Fords Europachef, Stuart Rowley, afslørede nyheden, og beskrev annonceringen, som inkluderer et net zero mål i 2035 samt et løfte om kun at sælge elektriske køretøjer fra denne dato, som “omdrejningspunkt” i firmaets næsten 120-årige historie. De nye køretøjer vil slutte sig til Ford Mustang Mach-E og E-Transit i firmaets komplette elektriske line-up.

De tre nye elbiler vil blive solgt som en del af den nye Ford Model e-division, der er oprettet for at adskille firmaets batteri-elektriske forretning fra Fords forbrændingsmotorer, nu kaldet Ford Blue, som en del af en shake-up af firmaets struktur iværksat af Jim Farley tidligere på måneden.

Den første bil, der lanceres, forventes at være baseret på Volkswagen ID 4 og placeres under Ford Mustang Mach-E i Fords line-up. Denne model vil blive bygget på Fords nye topmoderne produktionscenter for elbiler i Köln, lanceret i 2023 og officielt beskrevet som en “mellemstor crossover”.

Fords andet elektriske køretøj, der skal bygges på fabrikken, lanceres det følgende år og beskrives som en “sports-crossover”. Dette tyder på, at det vil være en mere præstationsorienteret coupe afledt af den første bil, der lanceres, potentielt baseret på Volkswagen ID 5.

Bilerne vil i Fords helelektriske serie få selskab af Ford Puma EV, som vil blive solgt som selvstændig model fra 2024.

Derudover lanceres fire elektriske erhvervskøretøjer næste år. Transit Custom en-tons varevogn og Torneo Custom multifunktionskøretøjer vil komme til salg i 2023, efterfulgt i 2024 af en mindre, ny Transit Courier og Torneo Courier, et multi-purpose køretøj, som ankommer i 2024.

Læs også: Guide: Hvornår skal du køre med sommerdæk?

Ford siger, at de som et resultat af lanceringerne forventer at sælge 600.000 elbiler årligt i 2026, med 1,2 millioner elbiler fremstillet i Köln over en seksårig periode. Som et resultat investerer de yderligere £1,5 mia. ($2 milliarder) i at udvikle produktionsanlægget.

For at opfylde ambitionere har Ford desuden annonceret et joint venture med SK On Co Ltd og Koc Holding om at etablere en batterifabrik i Tyrkiet. Det siger, at dette vil skabe en af ​​Europas største produktionsfaciliteter til erhvervskøretøjer.

Som et resultat af dette flytter Ford også ejerskabet af sin Craiova-fabrik i Rumænien til et joint venture med Ford Otosan. Dette skulle eftersignende gøre det muligt at opnå nul-emissioner for alt bilsalg og CO2-neutralitet på tværs af hele deres europæiske fodaftryk af faciliteter, logistik og leverandører inden 2035.

Credit & Billedrettigheder: Ford, fleetnews

Be Social!

Gearkassen.nu anvender Cookies. Ved at fortsætte med at bruge Gearkassen.nu lader du os smage dine Cookies. This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Læs mere