Der var spænding til det sidste, men Toyota er løbet med prisen for årets bil i Europa 2021. Det blev den populære lille Toyota Yaris, med den seneste facelift, som kørte afsted fra afstemningen som vinder.
I sand Covid-19 stil, blev eventet livestreamet på YouTube, inklusive uddelingen af pointene fra de 59 jurymedlemmer fra 23 Europæiske lande. I blandt dem var Søren W. Rasmussen fra FDM Motor. Yaris trillede altså foran alle konkurrenterne og kan bryste sig af at være den bedste nye bil i Europa i 2021. Det er heller ikke første gang Toyota Yaris suser afsted med titlen – faktisk er det anden gang!
Det skorter ikke på succes for Toyota, særligt den helt nye Toyota Yaris fører sig frem i Europa.
Tilbage i januar blev den kåret som den mest sælgende bilmodel i Europa og nu har Yaris i sin nyeste version altså præsteret at overbevise intet mindre end 59 motorjournalister fra de 23 lande i Europa om, at den ganske enkelt er den bedste nye bil i Europa. Dermed bliver Yaris altså Car of the Year 2021, eller på fordansket, Årets Bil i Europa 2021, foran stærke konkurrenter som den elektriske Fiat 500 og dansker-favoritten Volkswagen ID.3.
Bil model | Point |
Toyota Yaris | 266 |
Fiat 500 Electric | 240 |
Cupra Formentor | 239 |
Volkswagen ID.3 | 224 |
Skoda Octavia | 199 |
Land Rover Defender | 164 |
Citroën C4 | 143 |
Kampen i finalen endte som en rigtig gyser, mellem særligt Toyota Yaris, Fiat 500 electric, Cupra Formentor og Volkswagen ID.3. Som vi nu ved endte Toyota Yaris med at klemme sig foran konkurrenterne og løbe med sejren med flotte 266 point i afstemningen – 26 point foran den nærmeste konkurrent, Fiat 500 Electric, på andenpladsen. Flere motorjournalister skulle efter sigende have haft Yaris, som deres favorit til at løbe med titlen i 2021.
Vi er ovenud begejstrede. Den helt nye Yaris har i forvejen taget både europæerne og danskerne med storm. I januar blev Yaris således den mest populære bilmodel i Europa, og i Danmark har vi på få måneder solgt over 4.000 biler. Med titlen som Årets Bil i Europa 2021 får vi den største internationale anerkendelse, man kan få fra motorjournalister over hele Europa,
-Anders Tystrup, Pressechef hos Toyota Danmark A/S
Hybrid Teknologi
Når spørgsmålet lyder på hvilke styrker der gør den nye Yaris til Årets Bil i Europa 2021 så fremhæves særligt bilens gode køreegenskaber, som kommer til udtryk gennem et nyt, lavere tyngdepunkt, en mere fast affjedring og ikke mindst en mere direkte og præcis kontrol over retningen i bilen. I disse grønne tider kan en bil naturligvis ikke vinde en afstemning uden også at have de grønne principper på plads; her fremhæver motorjournalisterne da også den nye fjerdegenerations hybridteknologi, som ligger under hjelmen på den nye Toyota Yaris. Under hjelmen finder vi også en lille trecylindret 1.5 liters motor, med 116 heste. Ifølge Toyota kører motoren, i gennemsnit, på el i mere end halvtreds procent af tiden. Ydermere skulle der også være mulighed for at køre på ren el helt op til 135 km/t.
Hybridmotoren gør også Toyota Yaris til en ganske økonomisk lille arbejdshest. Gennemsnitligt går den 26,3 km/l ved europæisk blandet kørsel – efter sigende går den noget længere ved almindelig bykørsel.
Motorjournalisterne har dog også bidt mærke i at den nye Yaris kommer med en høj grad af sikkerhedssystemer. Det nævnes herunder at alle udgaver af Yaris kommer med et af de højeste sikkerhedsudstyrs niveauer i klassen – Toyota selv, kalder det en innovativ sikkerhedspakke, under navnet Toyota Safety Sense generation 2.5. Denne sikkerhedspakke rummer bl.a. automatisk nødbremse for biler, cyklister og fodgængere men også en adaptiv fartpilot, som har køfunktion.
Læs også vores guide til valg af dæk.
Sikkerhedsudstyret stopper dog ikke der, Yaris har også en ottende, og ekstra airbag placeret imellem forsæderne. Denne airboag er med til at beskytte føreren og forsædepassageren, skulle uheldet være ude og man rammes i en sidekollision. Yderligere er en helt ny vejkrydsassistent blevet implementeret i bilen, den sørger for at bilen bremser op hvis du overser en fodgænger – eksempelvis ved et højresving, eller hvis der kommer en modkørende bil i et venstresving.
Netop dette høje sikkerhedsniveau gør også, at Toyota Yaris har scoret de maksimale 5 ud af 5 stjerner hos Euro NCAP.
Sporty Yaris-joker
På næsten VW Golf-agtig vis har Toyota også kastet en ekstra joker ned i puljen. De har netop introduceret hvad de kalder GR Yaris
En ekstra joker i Yaris-puljen er introduktionen af GR Yaris. En sporty hatchback, der dog kommer med en ganske sporty pris også – 499.990 – for en Yaris vel at mærke! Vi håber naturligvis, at vi får muligheden for at prøve den lille hidsigprop af, men 500.000 gode danske kroner for en Yaris, gør også at forventningsniveauet er skruet helt op på 11!!!
Toyota har tidligere vundet Årets Bil i Europa, to gange. Det har gjort sig gældende med den første generation af Toyota Yaris (Årets Bil i Europa 2000) og med den innovative hybridbil Toyota Prius (Årets Bil i Europa 2005).