guide til dine daek

Guide: Sådan vælger du de rigtige dæk!

Valget af det rigtige bildæk kan potentielt være en jungle, hvis man ikke er helt skarp i, hvad man egentlig skal vælge. Der er flere ting, som spiller ind, når du skal på jagt efter dine næste dæk, og vi vil forsøge at give dig et godt indblik i nogle af alle disse faktorer.

Hvad siger lovgivningen omkring dine dæk?

Først og fremmest siger dansk lovgivning, at det ikke er et lovkrav at køre med vinterdæk, selvom sneen vælter ned fra oven, og temperaturen er vel under frysepunktet. Til gengæld skal du altid kunne føre bilen forsvarligt og ikke miste herredømmet grundet manglende vejgreb. Så glider bilen rundt på sneen, så snart du rører bremsen, og du er skyld i et færdselsuheld, så har du ikke haft kontrollen over din bil.

Hvor meget dækmønster skal jeg have?

Dernæst kommer det store spørgsmål, som mange tit har stillet eller får stillet, alt efter om du arbejder som mekaniker til hverdag. Hvor meget dækmønster skal man have på sine dæk, før de er lovlige?

Minimumsindikator på et vinterdæk

Ifølge dansk lovgivning skal der som absolut minimum være 1,6 mm dækmønster tilbage på dine dæk, når du bevæger dig ud på vejene i Danmark. Stort set alle dæk har i dag en slidindikator for, hvornår du rammer de lovpligtige 1,6 mm, og dækket skal skiftes. Vinterdæk har typisk yderligere en slidindikator ved 3-4 mm, da man kraftigt anbefaler minimum 3 mm på vinterdæk, da kravet til ordentligt vejgreb er større ved sne og vådt/glat føre.

Brug gerne en 10- eller 20 kronemønt som tommerfingerregel

Et fint trick til at give dig en indikation af, hvornår du rammer 3 mm grænsen er at bruge en 10- eller 20 kronemønt. Kan du begynde at se teksten på mønten af den del, som er nede i dækmønsteret, så er du kommet under 3 mm grænsen, som er FDM‘s anbefalede minimumsdybde for vinterdæk.

Valg af dæktyper

Ifølge dansk lovgivning skal man som minimum køre med fire ens dæk på bilen. Det vil altså sige, at man som minimum skal have enten fire sommer-, vinter- eller helårsdæk på sin bil, mens det er tilladt at køre med dæk, der ikke er af samme fabrikat. Man må altså eksempelvis ikke køre med vinterdæk foran på bilen og sommerdæk bagpå. Pigdæk er en særlig type dæk, der giver ekstra godt vejgreb i snevejr, mens de larmer ekstra meget på veje uden sne. Man må køre med pigdæk fra 1. november til 15. april, og der skal være pigdæk på alle fire hjul.

Hør FDM’s ekspert fortælle om, hvorfor dit dæk er en vigtig komponent

At køre på vinterdæk om sommeren kan sagtens lade sig gøre, men det er ikke anbefalelsesværdigt, da vinterdæk er blødere end sommerdæk, hvilket er med til at forøge sliddet på dækkene, når de bløde gummi kommer på en varm og tør asfaltvej.

Læs også: Hvornår skal du køre med sommerdæk?

Læs også: Hvornår skal du køre med vinterdæk?

Læs også: Hvad er et helårsdæk?

Hvad koster det at ignorere reglerne?

Ligesom det koster penge at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen, så koster det også at køre på nedslidte dæk. Politiet kan faktisk give dig en bøde på 1000 kroner pr. nedslidte dæk, og hvis de vurderer, at dækkenes tilstand er meget kritiske, kan du også blive stillet overfor et kørselsforbud og en eventuel synsindkaldelse. Får bilen et kørselsforbud, vil du formentlig få lov til at køre til nærmeste værksted.

Uanset situationen og hvor slidt dine dæk er, skal dine dæk og fælge altid være ubeskadigede for at være lovlige. Selvom dine dæk måske kun er en sæson gamle, så er de stadig ulovlige, hvis de er mørnet, revnede eller der er gået større stykker af dem, fordi de er kommet på en kantsten eller lignende. Akkurat som en revnet alufælge også er ulovlig at køre på, da konstruktionen er skadet. Kørsel på meget nedslidte dæk vil endvidere også kunne blotte metaltrådene, som forstærker dækket, hvilket kan lede til en brist heraf. Knækker trådene først, er der overhængende risiko for, at dækket springer grundet det forholdsvis høje tryk inde i dækket, hvis kørslen fortsætter.

Hvad skal man være opmærksom på?

Forstå hvad dit bildæk fortæller dig!

Sådan læses et dæk

Dækstørrelse og profil

Typisk vil de fleste mennesker kun interessere sig for dækbredde, størrelse på fælg og profilen, da dette er de mest basale informationer at have styr på. Fælgstørrelse og profil bidrager begge til, at bilens rullediameter overholdes, men man er ikke låst til de størrelser, som bilen er født med. Man kan godt udskifte bilens 16″ stålfælge med 65 mm profil med 17″ alufælge om sommeren. Dette kræver blot, at man skifter profil, så rullediameteren ikke overskrides, hvilket mekanikeren eller senere omtalte hjemmesider kan hjælpe med.

Disse informationer læses typisk som eksempelvis 195/65R16, hvoraf de 195 er dækkets bredde, de 65 er dæksidens højde i procent i forhold til dækbredden. R står for Radial dæktype og 16 er fælgens størrelse. For langt de fleste mennesker vil dette være de eneste informationer, der er tilpas relevante i jagten på de næste dæk.

Belastningskode og hastighedskode

Belastningskoden aflæses på en tabel. 91, som dækket overfor viser, svarer til 615 kilo. Altså, kan bilens totalvægt udgøre 2460 kilo med belastningsklasse 91 på dækkene. Hastighedskoderne aflæses ligeledes på en tabel bestående af bogstaver, og kode H betyder, at dækket er testet og godkendt til maksimalt 210 kilometer i timen.

Øvrige indikatorer

Dækket kan (skal) også være med M+S, der står for Mud and Snow, hvis dækket skal være TÜV godkendt som vinterdæk. Dækkets bremseevne i vådt føre vil også være indikeret i klasse AA, A, B eller C sammen dækkets temperaturstabilitet ved høje hastigheder er vist i klasserne A, B eller C. DOT bør også være at finde, da det bekræfter, at dækket overholder officielle sikkerhedsstandarder for motorkøretøjer.

Læs også: Sådan skifter du hjul på bilen!

Tjek dit dæktryk. Det er pengene værd!

Husk at tjekke dit dæktryk ofte og gerne hver anden uge, hvis det er muligt, og ellers som minimum en gang om måneden. Kontrol af dæktrykket har en altafgørende indflydelse på flere ting i din dagligdag. Kravet til dæktryk i netop din bil kan findes enten i bilens manual, i tankdækslet, i dørstolpen eller andre steder på din bil.

Læs også: Hvorfor er det rigtige dæktryk vigtigt?

Dæktryksmærkat

Først og fremmest påvirker et forkert dæktryk din brændstofsøkonomi. Allerede ved et tryktab på 0,5 bar på bare ét dæk stiger forbruget med 2-3%, hvilket ved 20.000 kilometer kan betyde en ekstraregning pr. år på op til 500 kroner. Et overtryk på 0,1 bar kan påvirke forbruget i en positiv retning uden at give mere dækstøj eller påvirke levetiden. På biler, der er typegodkendt efter 1. november 2014, er det et krav, at bilen er udstyret med et fungerende TPMS system, som er et automatisk dæktryksmålingssystem. Hvis trykket bliver for lavt, afgiver bilen en visuel- og akustisk alarm i instrumenteringen om, at man skal tjekke dæktryk snarest.

At køre med for lavt dæktryk giver problemer udover forbruget af brændstof. Det resulterer i et anderledes slid, fordi dækformen bliver mere flad, hvilket øger kontaktfladen mellem dæk og vej og øger friktionen. Det er direkte med til at udvikle mere varme og større slid, der leder til, at dine dæk bliver slidt mere og hurtigere. Derudover risikerer man også, at systemer som ABS- og ESC ikke præsterer optimalt, da de er afhængige af et korrekt dæktryk. Slutteligt kan det også påvirke vejgrebet negativt i undvigelsesmanøvrer.

Dækskifte

Dækskifte er noget, man ikke kommer udenom som bilejer, hvis man vælger at investere i både sommer- og vinterdæk. Når man skifter mellem sine dæk, så er det vigtigt, at man sørger for at have værktøjet i orden, så man kan få efterspændt sine dæk ordentligt.

Dækskifte med donkraft

Er man frisk på at skifte sine dæk selv, så kan det anbefales at starte ud med at gennemgå dækkene fra sidste sæson, inden man igangsætter sit skifte. Er dækkene blevet møre, er de slidt ned til minimumsmærket eller er der en skade på fælgen, så bør man ikke starte arbejdet.

Næste stop på tjeklisten er, at man skal sørge for at have det nødvendige værktøj på plads, og at man har styr på, hvor løftepunkterne sidder på ens bil. Man skal som minimum bruge en donkraft, hjulnøgle, momentnøgle og eventuelt en dæktryksmåler. Alternativt til det sidste er en tur på den lokale tankstation inden skiftet for at tjekke dæktryk. Det ville være ærgerligt at få flade dæk på bilen.

Indstilling af momentnøgle

Ved skifte til dæk på stålfælge kan man som udgangspunkt forvente, at de skal spændes med et moment på 100 Nm, mens en alufælge skal spændes med 110-120 Nm. Det korrekte Nm kan til hver en tid aflæses i bilens instruktionsbog, eller også kan man spørge sin lokale mekaniker.

Når du spænder fælgene efter endt hjulskifte, er det meget vigtigt, at der krydsspændes med rette moment. Det er i særdeleshed vigtigt, da man ellers risikerer at trække navet skævt og potentielt introducere rysten i bilen under kørsel, fordi navet ikke kører jævnt rundt.

Rullediameter? ET? Hvad er det, og hvad har det at sige for bilen?

Rullediameter er afstanden et dæk tilbagelægger for at køre en omgang. Dit speedometer udregner din hastighed ud fra tiden, det tager for dækket at køre en omgang. Lever din fælge med dæk ikke op til bilens foreskrevne rullediameter med en maksimal afvigelse på +/- 5%, vil din bil udregne din kørte hastighed forkert. Overskrider du 5% afvigelse, går vi over i et brud på færdselsloven, hvilket kan betegnes som en fejl og mangel på bilen, hvilket som udgangspunkt koster 1000 kroner i bøde og en forventelig indkaldelse til syn, da det er Politiets eneste chance for at sikre sig, at du retter op på fejlen.

ET betyder i daglig tale Einpress Teife på tysk, og det kan oversættes til indpresningsdybde. Indpresningsdybden fortæller, hvor langt inde under bilen et dæk sidder i forhold til bilens ydre skærmkant. Hvis indpresningsdybden ikke stemmer overens med bilens typegodkendelse, vil man kunne løbe ind i to trælse scenarier. Ved for lav ET vil dækkets yderside risikere at ramme den ydre skærmkant eller stikke udenfor skærmkanten, hvilket er ulovligt jævnfør dansk lovgivning. Ved for høj ET vil dækket komme så langt ind på navet, at man risikerer, at det går på støddæmpere, fjederben eller indvendige hjulkasser. Typisk vil ET ligge mellem 10- og 50 mm, men det er ikke begrænset hertil.

Derfor er rullediameter og indpresningsdybder begreber, som er meget vigtige at have med, når man som køber kigger på nye dæk. Hjemmesider som T.Hansen Gruppen og lignende har i dag tjenester, hvor man kan indtaste en nummerplade og se hvilke dæk og fælge, der er godkendte til ens bil.

Sommer,- vinter- eller helårsdæk? Hvad kan de?

Sommerdæk vs. vintervæk!

Sommerdæk er designet til at have et godt vejgreb på varme veje uanset om de er våde eller tørre. Sommerdæks udformning gør, at de mister vejgreb betydeligt, når vejene bliver dækket af is og sne, ligesom deres bremseegenskaber begrænses markant eller næsten forsvinder. Dette skyldes, at mønsteret ikke er designet til at skubbe sne til side og bevare vejgreb. Materialet er en hårdere gummiblanding, som ikke egner sig til kørsel i koldt vejr, og ved vejtemperaturer under 7 grader, anbefales det ikke at køre på sommerdæk.

Vinterdæk er lavet af en speciel gummiblanding med et højt indhold af silika og naturgummi, som gør, at dækkene forbliver bløde, selvom der er koldt. Det bløde gummi kombineret med dækmønsteret gør, at dækkene er gode til at presse sne og vand væk fra dækkene og derved bevare et godt vejgreb og minimere risikoen for aquaplaning. En slutnote til vinterdæk er også, at de slides op til 20% hurtigere, hvis de anvendes om sommeren.

Helårsdæk er en kombination mellem sommer- og vinterdæk, og de anbefales til folk, som kører få kilometer (maksimalt 10.000) om året, og hvis man typisk kører på veje, der altid er ryddede og saltede om vinteren. Hvis forholdene for vejrydning nævnt ovenfor er til stede, er et helårsdæk potentielt lige så godt som et vinterdæk.

Dog skal det slutteligt siges, at det bestemt kan anbefales at bruge vinter- og sommerdæk uanset ens kørselsbehov, da det vil være den sikreste løsning. Ikke mindst fordi man ikke kan sikre sig konstant ryddede veje i vinterhalvåret. Men vil man gerne slippe for at bruge tid på dækskifte hvert halve år, kan helårsdæk være en løsning under de rette forhold. Selvom vinterdæk ikke er et decideret lovkrav, får det stadig de varmeste anbefalinger af både os, FDM og dækproducenterne at bruge dem om vinteren grundet sikkerheden i et ordentligt vejgreb.

Be Social!