ASTRO Gaming, førende inden for premium videospiludstyr, og som hører under Logitech, (SIX: LOGN) (NASDAQ: LOGI), præsenterede i dag det nye ASTRO Gaming A10 Gen 2 Gaming-headset med ledning. I forhold til det originale A10-headset tilbyder ASTRO A10 Gen 2 komfort og lydkvalitet i et smart design til den moderne gamer. Det nye headset er lavet for at forbedre din spiloplevelse og kommer i fem unikke farvemuligheder til en ekstraordinær vejledende udsalgspris på DKK 449,-.
“Med det nye A10-headset har vi fokuseret på at konstruere et produkt specifikt til den nye generations ønsker og behov. Vi har lavet adskillige forbedringer i ydeevne og funktion samtidig med, at vi har konstrueret et headset, der er let, behageligt og fleksibelt til nutidens mange spilscenarier. Det er tilgængeligt i en række skrappe farver for, at man kan afspejle individuel personlighed og stil. Vigtigst af alt er vi i stand til at gøre det på en måde, der er bæredygtig for planeten og vores samfund,” siger Peter Kingsley, marketingchef hos Logitech G.
A10 Gen 2 leverer omhyggeligt afbalanceret, high-fidelity-lyd med specialindstillet 32 mm ASTRO Audio dynamisk driver til en fordybende oplevelse. Den avancerede, integrerede boommikrofon kan vippes op for mute-funktion, hvis man ikke vil forstyrres, og ned for krystalklar kommunikation via 6,0 mm ensrettet mikrofon.
Læs også: Intel Core i9-12900KS 5,5 GHz Alder Lake hurtigere end 12900K
Med en vægt på kun 8,7 oz (246 gram) er A10 Gen 2 let og behageligt nok til at kunne have på en hel dag. A10 Gen 2 passer til en bred vifte af mennesker, men headsettet er designet og optimeret til mindre hovedstørrelser. Ørepuderne i memoryskum og den polstrede hovedbøjle giver en let og komfortabel følelse.
A10 Gen 2 er et af ASTRO’s mest bæredygtige gaming-headset, som tilmed er CarbonNeutral®-certificeret. Det betyder, at vi bestræber os på certificerede kulstofkompensationer af høj kvalitet for at produktets kulstofpåvirkning ligger på nul. Plastdelene indeholder minimum 35 procent post-consumer plast, og papiremballagen kommer fra FSCTM-certificerede skove. Ved at vælge dette gaming-headset gør du din del for at hjælpe med at støtte ansvarlig forvaltning af verdens skove. For mere information om vores indsats for bæredygtighed, besøg venligst vores hjemmeside.
Det nye A10 Gen 2-headset kommer i fem farvevarianter, sort, hvid, mint, grå og lilla, hvilket giver spillerne mulighed for at vise deres individuelle stil og personlighed. A10 Gen 2 har flere små detaljer, herunder venstre og højre punktskriftsindikatorer for dem med synshandicap, ultraholdbar hovedbøjle for robust ydeevne og ergonomisk over-ear-konstruktion til smertefri gaming hele natten.
Kilde & Billedrettigheder: ASTRO/Logitech