Når man bevæger sig ud i den store dækverden og forsøger at finde ud af, hvilke dæk man skal investere i til sin bil næste gang, vil man også støde på begrebet “Helårsdæk”. Men hvad er et helårsdæk egentlig? Det vil vi forsøge at kaste et blik på i artiklen her.
Læs også: Sådan vælger du det rigtige dæk!
Indholdsfortegnelse
Hvordan er et helårsdæk opbygget?
I Danmark har vi tre forskellige dæktyper, og helårsdækket er en kombination af både et sommer- og et vinterdæk. Forstået på den måde, at man har forsøgt at kombinere fordele ved et vinterdæk med dem fra et sommerdæk. Det lyder i sig selv om en god idé, og man kan tænke, at alle burde da køre på helårsdæk så. Her er det korte svar, at FDM stadig anbefaler, at man har to sæt dæk, selvom et dyrt og godt vinterdæk i dag fungerer lige så godt som et mellemtrins vinterdæk. Årsagen hertil er, at når man kombinerer to dæktyper, der essentielt er så forskellige i sin opbygning, kommer det ikke uden kompromiser.
Et helårsdæk minder meget om et vinterdæk
Men det er ikke et vinterdæk. Det er først og fremmest vigtigt at forstå, at kravet til et dæk, der skal holde kontakt til asfalten, mens du kører 130 kilometer i timen ned af motorvejen er ubetinget størst til et vinterdæk. Derfor har producenterne af helårsdæk også taget udgangspunkt i vinterdækkets opbygning.
Læs også: Hvornår skal du køre på vinterdæk?
Helårsdækket er opbygget med dybe parallelle furer, ligesom man ser det på et sommerdæk, men det har de mange riller og skråtstillede furer langs siderne, der giver den karakteristiske bane til at skubbe vand og sne samt is væk fra dækkets overflade og skabe et bedre vejgreb om vinteren. Men da de er prægede af de dybe furer fra sommerdækkene, vil de stadig kunne gribe sne og pakke den sammen om dækket, hvilket er den fundamentale årsag til, at sommerdæk er notorisk dårlige at køre med i vinterføre.
Læs også: Hvornår skal du køre på sommerdæk?
Et helårsdæk også lavet i et blødere gummimateriale end et sommerdæk, men det er dog ikke lige så blødt som det klassiske vinterdæk. Det er altså en mellemting, hvilket giver et ikke helt så godt vejgreb i sneføre, ligesom det heller ikke giver helt det samme greb om sommeren, fordi dækket her stadig er for blødt. Det slides derfor også hurtigere på en tør og varm asfaltvej. Dog ikke 20% hurtigere ligesom et vinterdæk.
“Selv de bedste helårsdæk er ikke lige så gode som vinterdæk, når der for alvor er sne på vejen.”
-FDM
Læs også: FDM Helårsdæktest 2020
Mud and Snow (M+S)
På et helårsdæk vil man altid finde mærkatet M+S, der står for Mud and Snow, hvilket giver en indikation af, at et helårsdæk i bund og grund er et vinterdæk med modifikationer, da 3PMSF mærkatet ikke sidder sammen med M+S mærket. Enkelte kan dog også have 3PMSF mærket, hvis producenten har fokuseret rigtig meget på vinterdækkets opbygning. Men så kan det jo også diskuteres, om der overhovedet er tale om et helårsdæk længere.
Hvordan påvirkes bremselængden på helårsdæk?
Ved en bremsetest i vinterføre med 50 kilometer i timen på 2 cm. nyfalden sne har en bremsetest vist meget tydeligt, at et helårsdæk er netop en kombination mellem et sommer- og vinterdæk. Bremselængden blev forlænget med 80%, mens sommerdækket havde en bremselængde, der var svimlende 135% længere. Dette er en sammenligning mellem tre forskellige topscorere i sammenligningstests. Hvis man køber et budget helårsdæk, skal man forvente, at bremselængden kan minde meget godt om sommerdækket i testen ovenfor.
Læs også: Sådan skifter du hjul på bilen!
Hvad er fordele ved et helårsdæk? Og hvad er prisen?
Da vi i Danmark ikke har nogen speciel lovgivning til vinterdæk, andet end at man altid skal kunne føre sit køretøj forsvarligt på områder, hvor færdselsloven gælder, er der intet i vejen for at bruge helårsdæk i vinterføre. De åbenlyse fordele ved helårsdæk er, at man ikke skal bruge tid og penge på to sæt dæk, opbevaring af et sæt dæk i den modsvarende sæson, og er man handy, så slipper man for at skulle skifte dæk to gange om året.
Til gengæld går man jo så på kompromis med sikkerheden om vinteren, hvor kravene til dine dæk er klart størst, da sne, is, slud og vand på vejene er en faktor, der nedsætter vejgrebet betydeligt, hvis man ikke har styr på sine dæk. At man sparer penge ved helårsdæk er en udtalelse, som vi her på redaktionen ser som en sandhed med tydelige modifikationer. I førstegangsindkøb skal man kun købe ét sæt dæk. Til gengæld slider sommeren hårdt på helårsdækkene, og de får jo ikke en pause. Så i den sidste ende vil vi endda sige, at man sparer penge på sigt ved altid at køre på dæk, der er tilpasset sæsonen.
Skal du på køreferie i udlandet, er det altid en god idé at læse op på reglerne om brug af vinterdæk og helårsdæk. I Norge er helårsdæk ikke ulovlige, men man skal altid have snekæder i bilen om vinteren. I Sverige er dæk uden 3PMSF mærket ikke lovlige i vinterhalvåret, og derfor må helårsdæk ikke benyttes. Kravet til minimum slidbane er også 3 mm og ikke 1,6 mm som i Danmark.
Vores klare anbefaling vil til enhver tid være, at man kører på sommerdæk om sommeren og vinterdæk om vinteren.
